BERGV:ER KSDRIFT OG S’I’ENBRYDNING. 329 kunde sælges til gode priser. Afsætningens ensformighed til faste kunder, og dens sikkerhed formedelst en almindelig udbredt vel- stand, Var ikke skikket til at sætte intelligente kræfter i bevægelse, eller at fremskynde kostbare indretninger, som i øieblikket ingen frugter bar. Der fandtes saaledes i de dage saa godt som ingen teknisk dannet bergmand paa Værkerne, og bestyrelsen overdroges sæd- vanlig til udannede mænd, som i det høieste beflittede sig paa lokal kundskab om Værkets ydre og indre økonomiske forhold, et personligt bekjendtskab til driftsbønder og Værksfolk, en god færdighed i at føre til bogs og føre en simpel breVveksling. Enkelte Værker bestyredes Vistnok af videnskabelig dannede berg- mænd, nemlig af landets to bergmestere, men kun i enkelte hen- seender sporedes deraf noget fremskridt paa den tekniske Vei. Især stod grubedriften paa en særdeles slet fod, som en arv af forfædrenes rovgjerrige drift. Nogle af landets største gruber var nær ved at synke sammen, og kun meget enkelte dreves berg-i mæssig. Dertil kom, at eierne af nogle af landets største jern- værker ikke levede paa Værket, nogle endog udenfor Norge, og mange Værker fattedes saaledes baade den kjærlighed, det tilsyn og den aarvaagenhed for det heles bedste, som i størst grad pleier at udgaa fra eieren selv-, naar han forøvrigt er udrustet med de fornødne egenskaber. Enkelte værkseiere begyndte vistnok at indse nødvendigheden af en mere rationel drift, og at ane mulig- heden af en forandring i værkernes blomstrende tilstand med hensyn til udvortes omstæudigheder, og til denne forbedring gav eieren af Bærums jernVærk, kammerherre P. Anker, det største stød. Men disse fremskridt var saa smaa og afbrødes snart ved krigens udbrud. der henledede opmærksomheden paa muligheden af en simpel og tarvelig eksistens. Saaledes var vistnok dette seculums første 7 aar høist fordelagtig for værkerne; men Værks- driftens beskaffenhed indeholdt kun faa reaktionselementer mod den paafølgende trykkende tilstand, ligesom værkseiernes i denne gode tid opsparede kapital mestendels Var anvendt paa kjøb af eiendomme, hvis pris sank under de forandrede konjunkturer.» Carstens ytrer i sin afhandling om udviklingen af en norsk jernindustri i 1870, at det ikke har lykkedes ham at faa en eneste blot nogenlunde fuldstændig opgave over rujernets pro- duktionspris ved et eneste norsk værk. “ Svensken Eggert-9, som reiste her i landet i 1847—48, angiver, at omkostningerne ved rujerntilVirkningen Var temmelig høi, Ved nogle Værker angaves 4 spd. pr. skippund, hvad der svarer tem- melig nøie til l0O kr. pr. ton. De nedenfor under Nes Værk givne tal fra aaret 1807 er tjenlige til at give et tilnærmet skjøn om omkostningerne ved den
