322 NEDENES AMT. stryger som den omgix-ende hornblendeskifer og ligger tæt ved hinanden. Malmen er kornet magnetjernsten uden gangsten, kun med spor af apatit og svovlkis. Aamholtgruberne hørte til Fritsø Værk og kom ved privi- legier af 1737 til Larviks lensgods. Gruberne blev tidlig indstillet, da malmen var forurenset ved svovlkis og kobberkis. Der er adskillige gi-uber i Gjerstad i Egelands Værks omegn, saaledes Svarfegrub(1n og SzParteskj(erp()f paa gaarden Eigelands grund, samt Øi(‘gruben og Fonds-gruben, hvilke efter Vargas B(“demar laa 3Z4 mil fra værket. De var nedlagt i 1826, derimod var da Sfaalkjengruben og 2lfyres1øgruben, begge paa Eigelands grund, i drift. I Landvig herred paa gaardene L“i(w og .7lIolland findes jern- gruber, der har tilhørt Bolvig jernværk„ men nu ikke drives. En jerngrube nævnes i Eide paa gaarden Ho1P()s grund, drevet af Ege1ands jernværk. To gruber er der i Eide paa Gitmark (Olstad), der tilhørte Frolands værk. Paa I—Iauge findes et jern- skjæ1—p, som tilhørte Fritsø. 0lstad eller Gitmark jerngrube i Eide optræder ved granit- grændsen. .)Verm;(erkerne og jerntilcxirkning(w. I gammel tid før det 16de aarhundrede tilvirkedes ikke i Norge rujern af bergmalm eller af jernmalm brudt i fjeldet. Den malm, som brugteS, var saakaldt myrmalm og sjømalm, som udvandtes i aabne gravninger nogenlunde i lighed med torv. Den kunst at udvinde jern af myrmalm er urgammel hos os. Nordmændene forstod den kunst at fremstille jern af myr- malm allerede paa den tid, da Island befolkedes, altsaa i det 9de aarhundrede, og efter de arkæologiske fund endnu tidligere. Fra jernalderen og til Kristian den 3djes tid i det l6de aar- hundrede var myrmalmen, som nævnt, den eneste erts, som an- vendtes i Norge t-il fremstilling af jern. Dette jern blev ikke som je1—net i de nuværende masovne smeltet; den røstede jernmalm blev blandet med gode trækul og behandledes i smaa ovne, hvor myr- malmen reduceredes uden at smelte; blæsebælgene dreves for haand; den klump eller luppe, som man fik, bestod af smedejern med slakke1— og kul, og den maatte yderligere bearbeides og hamres, før man fik et brugbart smedejern Jernet blev følgelig kun reduceret, ikke smeltet, og derfor heder det at blæse myr-malm, og jernet kaldes bl(istr-járn. Denne smeltning af myrmalm er nærmere omtalt under be- skrivelsen af Hedemarkens amt. Ogsaa i Nedenes amt, saaledes i Valle herred, er der spor efter denne gamle jerntilvirkning.
