Det karakteristiske for alle disse dyr er, at de har eg, som afsættes fast paa bunden (fastsiddende eg), eller udklækker dem som levende unger (aalekonen).
Alle de arter, hvis yngel ikke fandtes ved sommertid i de danske fjorde, har pelagisk drivende eg og yngel. Til denne gruppe af fiske hører hele torskefamilien (torsk, sei, lyr, kolje, hvitting), flyndrefamilien (rødspætte, skrubbe, sandflyndre, pighvar, slethvar, kveite og mange flere).
Af ingen af disse fiske finder man den unge yngel i de danske fjorde.
De drivende pelagiske eg er i stadig drift med havstrømmene.
Denne fattigdom paa eg og især eggenes pelagiske yngel er paafaldende, da torsk i de norske fjorde fiskes i store mængder om vinteren i gydetiden, saa der i denne tid gydes mange eg.
Strømsætningen baade i Kristianiafjorden og Trondhjemsfjorden er forholdsvis simple. Om vaaren er der en i overfladen kraftig udgaaende strøm, og saltgehalten er altid saa høi, at de drivende eg flyder i de aller øverste vandlag Som eksperimenter med drivflasker har vist, føres disse eg af overfladestrømmen i løbet af dage helt ud af fjorden, fra Tautra til Hitteren; og søndenfjelds gaar den vestgaaende strøm ud for Norges sydøstlige kyst fra Kristianiafjordens munding til Lister med en fart af 10 kvartmil i døgnet. Regner man med en saadan hastighed, saa skulde det tage 18 dage for en flottør fra Færder til Jæderen. Den pelagiske yngel driver i vore farvand mindst i en halvanden maaneds tid, og den vil af strømmen kunne føres langt fra det sted, hvor den er gydt.
Her ligger aarsagen til det eiendommelige faktum, at aarets yngel af fisk med pelagiske eg mangler i fjordene. De torsk-, kolje-, hvitting-, sei-, rødspætte-, skrubbeeg o. s. v., som gydes i Kristiania- og Trondhjemsfjorden i tiden februar til april, findes en 4 til 6 maaneder senere, juni til september, naar de er 4 til 9 cm. store, mangfoldige mile fjernede fra det sted, hvor de blev gydt, og i fjordene findes da kun aarsyngel af de fiske, som fæster sine eg paa bunden, eller som først udklækkes, naar de er forholdsvis selvstændige organismer, som aalekone, svarthai, naalefiske o. s. v.
Dette er en gjengivelse af de resultater, hvortil dr. J. Hjort og kand. Knut Dahl kom ved sine undersøgelser over denne gjenstand.
Blandt beboerne af amtet er der mange, som tror, at udklækningen i Flødevigen ligetil har formeret torskebestanden ved kysten af Nedenes amt i den grad, at det mærkes i byernes
