30 aar siden (altsaa ca. 1820), men var fornemmelig i de sidste 10 aar blevet mere og mere kjendelig; syntes fra først af at have ytret sig i det indre af Kristianiafjorden o. s. v.
Om aarsagen til fiskemængdens aftagen er kommissionen i tvil. De afhørte vidner har angivet f. eks. dampskibenes gang i fjorden, tiltagende mængde haabrand, indførelse af liner, men især grundvadene, som trækkes langs havets bund.
Det er mærkeligt, at kommissionen i 1852 ikke fører klagerne over fiskens aftagen længere tilbage end til 1820.
Allerede i 1753 omtaler professor Pehr Kalm i sin «Resa til Norra America», at man ved Grimstad klagede over, at det daglige fiske aftog; han skriver:
«Fisken skal nu her i egnen ikke faaes i de mængder som før i tiden. Aarsagen til dens aftagen foregiver de fleste at være den, at de nu saa stærkt udrydder hummeren, hvis rogn skal være en stor del af fiskenes vigtigste føde, og efter hvilken de løber.
De har derimod i gamle dage aldrig taget mere deraf, end de trængte til egen husholdning. Nu gaar flere jagter om aaret herfra med den til Holland.
Men mere trolig synes den grund mig at være, som en ældgammel fisker sagde, nemlig at paa de steder ved havkanten, hvor der i hans barndom kun boede én fisker, sidder nu ofte fem eller flere, og paa de steder, hvor man da kun fiskede med ét garn, udsættes nu ti og flere; desuden sagdes, at det gjorde meget, at de udryddede fisken i legetiden, inden den har gydt sin rogn.
Mange troede, at velsignelsen nu var forsvundet for folkets synders skyld»
Deslige klager er fortsat ogsaa i vor tid:
«Alene i et eneste vaddræt optages ofte, efter fiskernes egne beretninger, tommelang fiskeyngel i skjæppe- og tøndevis», heder det.
Denne tro paa fiskens aftagen førte til loven af 5te juni 1869 og af 18de april 1888, hvorefter kongen efter beslutning af kommunestyret kan forbyde brugen af visse redskaber for at hindre fiskebestandens ødelæggelse, især har forlangendet om forbud mod vadtrækning været stærkt for Kristianiafjorden og egnen rundt Arendal.
Det heder, at efterat der er trukket aalevad en nat, er fangsten et eller flere bismerpund aal samt omkring en halv tønde smaa fiskeyngel af fra 1 til 3 tommers længde, og bestaaende af torsk, hvitting, berggylte og flyndre samt endel ulker og sandkrabber.
Endvidere heder det, at fiskeriet med torskeruser har vistnok ogsaa sin store andel i fiskebestandens aftagen.
