BELlGGENHED, INDDELING OG GRrENDSER. 17 Egðafylki grændsede mod vest til Ryggja.fylki, mod nord til Hardangerfjeldene, mod øst til Grenafylki eller rettere Grenland, mod syd og sydøst grændsede det til havet. Paa kysten naaede Egðafylki mod vest til Siras munding, og mod øst til Rygjarbif, omtrent ved den nuværende Gjærnespynt. Som grændse mellem Nord— og Østagder regnedes østsideu af den nuværende til Kristiansand indgaaende fjord. Kyststrækningeme, eller det egentlige Agðir, deltes igjen i Austr-.4gðir, Nedenes amt, og Vest-r— eller Norðr-Agðir, Lister og Mandals amt; de indre dele af Egðafylki, senere kaldet Rábygxa- lög eller Robyggjalög, indbefattede efter P. A. Munch Setr (Setes- dalen), Otrudalr (Evje præstegjeld), den øvre þofnardalr (Tovdal) med G—efadalr (Gjevedal), Vigársheiðr (Vegaarsheien), n[seráll m. m. I den senere del af middelalderen bestod IZgdaj’ylke af en usædvanlig mængde sysler, Listasýsla (Lister fogderi), Miðs“ýsla (Mandal fogderi), .4ustr-Agðir (Nedenes fogderi) og Rábyggjalög (Raabygdelaget). Om inddelingen paa Peder Claussøns tid ytrer han ca. 1613: «Agdesiden er 3 Læn, 1. Nedenæs Læn, 2. Mandals Læn oc 3. Liste Læn. Den deelis oc udi l. Øster Agde fra Giærnæs til Otternæs oc 2. Vester Agde fra Otternæs og til Aaen Syre.» Om Nedenes len skriver han, at det «begriber 31 Kircke- sogne under 9 Hoffuitt Kircker», og 4 af disse opfører han under C Raabygdelag » . Til Raabygdelaget henfører han disse 4 hovedkirker: ()mli, Efuje, Bygland og Valle, medens han opregner de andre 5 hoved- kirker saaledes: Gierestad, Holtegield, Øyestad, Hommedal og Moland. Om disse fem præstegjeld siger han, at de ligger ved sjø- kanten, medens de fire første ligger tilfjelds. I det 19de aarhundrede, før Aaseral i 1880 blev henlagt til Lister og Mandals amt, regnedes til Raabygdelaget Vegaars- heien sogn af Helt præstegje1d, Aamli præstegjeld, Her-efoss sogn under Hommedal præstegjeld, EcZje præstegjeld, Aaseral sogn (til l856 under Bjelland præstegjeld), Bygland præstegjeld og Valle præstegjeld. Amtet har nu navn efter den gamle gaard Nedenes, Niðarnes, i Øiestad, hvor de kongelige befalingsmænd og senere fogderne boede. Tidligere kaldtes amtet sædvanlig Nedenes og Raabygde- lagets amt, og tidligere benævntes det tildels Nedenes og ’Raa- bygdelagets amter. De har nemlig ikke til alle tider været ad- ministrativt forenede. En kort tid i det 17de aarhundrede var Raabygdelaget forenet med Bratsberg amt, medens Bamle fogderi hørte til Nedenes amt. Det gamle navn Raabygdelaget gaar ud af brug, og man glemmer, hvad der mentes med Raabygdelaget 2 — Nedenes amt.
