Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/297

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

284 M—:1)ENEs AMT. vandene paa grændsen ved Tovdalselvens vasdrag. Den lever ialfald endnu paa et sted i Bygland, nemlig ved Kile søndenfor Strømsfjorden. I Hyllestad havde bæveren tidligere en vidtstrakt udbredelse; nu er den saagodtsom forsvundet. I syttiaarene levede den paa flere steder ved det store Strøms- vatn. Det er sandsynligt, at den endnu ikke er helt forsvundet fra dette vand, idet den som nævnt fremdeles skal have tilhold ved gaarden Kile ved Vandets sydøstlige ende (i Bygland). I 1894 var mindst en familie bosat ved gaarden Beste- lan(l. De havde her bygget sin hytte ved elvens østre side. I 1896 syntes hytten at være forladt, men bæveren antages frem- deles at have tilhold i elvebreddeu. I sekstiaarene forekom bæveren paa flere steder i Valle sogn, og beboede hytter fandtes paa denne tid i en afsideslig- gende dal, omtrent 15 km. ovenfor Valle kirke. For tiden synes den blot at forekomme i Findalen, som de ogsaa i tidligere tider har beboet. Det øverste sted i dalføret, hvorfra bæveren omta1es, er Bykle. En englænder, mr. Co(§ks, der var her i 1880. omtaler i «The Zoologist» for samme aar, at der endnu skulde leve et par individer i Bykle. I Næverdalen— og i Trydalselven i Bykle har der forholdsvis sildig været bæver; dens boliger har endnu i syttiaarene været synlige; men det antages, at den i ottiaarene var forsvundet herfra. Sommeren 189O indfandt der sig bævere ved Bosåvatn, hvor de byggede hytte; men herfra forsvandt de allerede i 1894, medens deres hytte fremdeles er synlig. Sandsynligvis er hæver-ens optræden i Bykle uregelmæssig, og den synes ikke for tiden at have fast fod her. Af rovdyrene er gaupen, ulvm, ræven, .ffeldræven, bjørnen. græn- lingPn, jerv(w, oteren og skogmaaren omtalt under afsnittet om jagt Paa stenede steder og saavel ude i kystegnene og paa de fladere lax-lande som paa høifjeldene i amtets indre bygger røs- katten (musfela erminea) sit rede. Dette graadige lille dyr nærer sig væsentlig af mus og lemæn samt fugleunger og eg, som den røver fra rederne. Røskatten har ofte et stort antal unger, lige op til 16 i samme kuld, og disse bliver hos moderen, helt til de er fuld- voksne. Især paa fjeldene findes røskattens nære slægtning snemu.s-en eller lekat (m-z1stela ni1.—alvLSéj. I)enne er ikke meget talrig i amtet, mest kan den sees i 1emænaarene og da ikke sjelden ogsaa i lavlandet under sin forfølgen af lemæuene, som udgjør dens vig- tigste føde. C