272 NEDENES AMT. Gaz1p(1øz (j?li:r; lyn.r) tager ogsaa af i antal. I 1846—5O blev der skudt 51 gauper og i l896—19OO 1l, saa den tager nok af den ogsaa, men ikke saa voldsomt som bjørnen. Den angives som forekommende i alle indlandsherreder. .Ierven (gulo borealis) har ikke stor udbredelse i amtet, idet der i de 54 aar, Sta-tistiken omfatter, kun er skudt l3 jerv-e. Fra 1876—9O er der ingen jerv skudt, medens der efter 1890 er skudt 4, hvilket vel staar i forbindelse med rensdyrholdet i Bykle herred. Bønderne sagde i Gjellebøl8 tid, at jerven var en affødning af bjørnene, nemlig saaledeS, at naar bjørnen havde 3 unger (thi den har sjelden mere end to), bliver den ene til fjeldfras eller jerv og faar en hvid ring om halsen. Rævm dun-is vulpes) er det mest udbredte rovdyri amtet, og der dræbes aarlig 2— 300 ræve. Er der nogen aftagen irævenes mængde, saa er den efter de udbetalte præmier ikke stærk. Maar (me1st(—la —martes) er gjenstand for en ikke helt uvigtig jagt. Siden maaren kom iblandt de rovdyr, for hvilke der be- tales skudpræmie, er der aarlig skudt ca. lOO stykker; men den vil vistnok komme til at aftage den ogsaa, thi dens skind har høi værdi, op til 30 kr. Paa nogle afsides liggende gaarde giver fangsten af maar en ikke uvæsentlig indtægt. Kan en guti Setesdalen fange 5—6 maar i aarets løb, saa behøver han ikke at bestille stort mere det aar. ()feÞren (“lutra 1;ulgar“isj hører ogsaa til de dyr, for hvilke der betales skudpræmie, og af dette dyr er der i l9Ol fældet 5l. G—r(evling()n (IIl(’Z(’“S“ iaar-u.S“) har en meget stor udbredelse i amtet og angives som forekommende i de fleste herreder, og i mange er den gjenstand for jagt Her i amtet benævnes den suintok-S—, og det sidste led her er vistnok det oldnorske þa;1:, der svarer til det tyske Da(—hs, som betyder grævling. Af hjortedyr er der nu i amtet elg og ren, men før var der ogsaa h;jort. Hjorten synes i ældre tid, i det 16de aarhundrede og tildels i begyndelsen af det l7de, at have været udbredt over saagodtsom det hele land til Finmarkens grændser. Hjortekjød anvendtes almindelig til forpleining af besæt- ningerne paa landets fæstninger, hvilket tyder paa, at hjorten var saare almindelig. Hjorten synes at være blevet udryddet søndenfjelds paa Peder Claussøns tid, thi han skriver om hjortens ældre udbredelse i denne del af landet i l599: «Heden ved 6O Aar forleden var her i denne sønder Part aff Norrig, som kaldes sønden-fieldtZ, saa offuerflødjg mange Hiorte ligesom oc tilforne aff Begyndelsen haffde verrett, at een Veide-
