Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/257

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

244 NEDENEs Amt Sommeren 1882 holdt de tre største træer 1.64 m., l.8O m. og 2.3O m. i omfaug. Paa begge sider af veien ned mod stranden, findes den anden del af skogen, omtrent 15O træer, der er af forskjellig alder, men de fleste har et frodigt udseende. De to største holdt 1882 i brysthøide 2.19 m. og 2.4O m. i omfang. Dernæst er der bøketræer ved gaarden Hove paa udsiden af Tromøen. At disse bøketræer er plantede, derom savnes enhver under- retning. Bøkeskogen ved Larvik ligesom de her omhandlede skoge ligger alle paa morænegrus, hvilket snarest synes at an- tyde, at det er de naturlige betingelser, som har gjort, at bøken er vokset op her, om man end ikke kan gjøre rede for, hvilken vei frøet er kommet. Lindstøl omtaler fra gaarden Rød i Søndeled en alm paa bakken lige overfor Østre Røds huse. Den skal være et af sognets ældste træer, af anselig høide, og dens stamme er ved roden af flere alens diameter. Dette træ blev i nødsaaret 1812 afflækket barken, som blev malet sammen med korn til mel. Sk0ge118 areal. Rent& skjønsmæssig er nedenfor søgt angivet skogens areal i Nedenes amt i de forskjellige herreder. Vistnok er paa de over amtets kyststrækning udgivne rektangelkarter baade furuskog og birkeskog afsat, men hvis man farver de som skogbedækket betegnede dele af rektangelkartet grønt og maaler arealet, saa bliver dette altfor stort, da alle de talrige nøgne knauser kommer med. Den skjønsmæssige og reducerte opgave turde derfor være at foretrække. Th. Mc:jdell angiver i 1859 skogens areal i Nidelvens vasdrag til 15 norske kvadratmil, og hvis man fordeler de nedenfor an- givne arealer herredsvis paa Nidelvens vasdrag, saa skulde arealet af skogi denne elvs nedslagsdistrikt være 1957 km.9 (Helland: Skogenes fordeling inden elvenes nedslagsdistrikter). Disse skjøns- mæssige ansættelser er uafhængige af hinanden. Da en norsk kvadratmil er l27.6 km.2, saa bliver 15 kvadratmil 19l4 km.Z, hvilket stemmer saa godt, som det overhovedet er muligt ved saadant skjøn, med det ovenfor angivne tal. „ Sk0ge118 be8ta11(I Og sk0gdrift. Nedenes amt har leveret trælast til en hel del større og mindre udskibningssteder, samt desuden kul og virke til de derværende jernværker (Nes, Egeland. Froland) og til gruberne; dertil kommer forbruget paa gaardene Allerede tidligt har ho1lænderne hentet meget trælast fra amtet, og skibsbygningen forlangte ogsaa meget tømmer baade af ek og furu.