230 NEDENES AMT. malax“is paludosa, som er fundet ved Dybvaag i nærheden af Arendal, den storblomstrede, vakre myrforglemmegei eller mai-iauya (myosot‘is palusfris), som er iagttaget enkelte steder, som ved Arendal og Tvedestrand. . Vegetationen ved sjøer og Geom. I de større indsjøer er der i det hele taget kun et sparsomt vækstliv. Kun inde ved bredderne kan,man se endel af de almindelige ferskvandsplanter. I grundere, mindre vandsamlinger kan man derimod finde et noget frodigere planteliv, og særlig i skogene kan smaatjernernes vegetation virke oplivende i de ellers saa ensformige omgivelser. Imidlertid er vækstlivet hverken synderlig rigt eller udpræget ved mange sjeldne arter ved nogen af amtets vande. De fleste iagttagne planter hører til dem, som er almindelige næsten over- alt i det sydlige Norge. — Af egentlige vandplanter i amtets sjøer og tjern skal først nævnes vandliljerne, hvis pragtfulde blomster gynger paa vandfladen; af disse er den hvide nykl1y“eblom eller 6ømi((fi“u (n-ymph(ea alba) og den gule nykI1;jegull (m1phar luteum) temmelig almindelige; den første gaar i Setesdalen endog ovenfor bartræernes grændse. Sammen med disSe, men lidt dybere i vandet findes blærerod (MtT’lí(”ltl(lT”i(lj, hvis talrige blærer holder den oppe og hindrer den fra at synke tilbunds. En sjelden art af slægten u1ri(rularia O(’h7’O— Z(’ll(’(l er fundet ved Arendal. Endvidere vokser ude i vandet flere arter af v(mdaks eller (lbbOl’bZO)Il— (pofamog(—fonj og tlI8(’)lbZ(ld (myriophyll:1m aller“niflorum). Paa grundere vand inde ved bredderne vokser botnegi“as (lob(1lia dortmamia) med græslignen(le, korte blade i roset ved grunden og en klase af blaahvide, fine blomster, som paa et længere skaft rager op af vandet Her findes ogsaa arter af pin(lsvinknop kl. —S’j)(lT’g(lIl‘lllIll) og paa enkelte steder nogle meget uanselige eller ganske smaa planter, som abboi-grus (isoétes), litorella Z(l(.’ll‘§“hí-S’ og sylblad (ZS“l1bMZ(ll’í(l aguati(—a), de to sidste kun et par cm. høie. I almindelighed er tjernene kranset af en karakteristisk sump- vegetation, som gjerne bestaar af en kratlignende samling af høie vækster, i hvis ly endel mindre voksen En meget hyppig plante i saadanne sumpe er tagrøret (])h]’(Ig)Itíf(’—9 (.“()llll)lu’Ili8), en græsart med en vældig blomsterdusk i toppen og ofte et par meter høi. Sammen med denne staar det slanke kongl(‘siv (S(’tiptl-S la(“ustrisj, og de noget lavere mammgr(Ps (gly(—eria .fluitans) og star-arter, som (—are.„r ampz1Zla(Wea og 1?(’—S’í(’(lT’l“(I, samt eli“(ZsneI(]en ((’G2llÏ—9(?f21lll .fllllff(lfïlt)); hver af disse arter kan danne samlinger for sig og lokalt domi- nere vegetationen. De er ikke strengt bundne til bredderne, men vokser ofte selv et godt stykke ud i vandet. Saaledes kan de ofte sees at udfylde hele viker.
