224 NE1)ENEs AMT. blade og smaa, hvide blomster, samt blaamunken (j(1“S—ione montana), uldurt (jtlago monfanaj og den høie løk, allium sCorodopra.s-um-, som er fundet paa tørre berg nær Risør. De tre sidste er i vort land kun udbredt i de aller sydligste kystegne. Paa tørre berg paa Tromø var det eneste norske findested for den meterhøie kar-eborre (dipsa(“us silvestris), der imidlertid i de seneste aar skal være udryddet af plantesamlere. Endel af vestlandsplanterne vokser ogsaa paa torvmark og i myrlænde i amtet; af disse kan nævnes den vellugtende pom- (myr“i(“a galeZ, den lille krybvidje (sali.r repens), busfesev (jemCus sguarrosus), kn(egr(Bs (triodia de(=umbensj, den gulblomstrede vallsaks eller rome (narthe(Vium ossifragum), den smale kamb)—egne (bleChm1m spiCant), en liden kraake.fod, lysopo(lium imm(latum, og fremfor alle klokkelyngen (eri1Þa tetralix). De fleste af de her nævnte vestlandsplanter holder sigi nærheden af havet, kun faa gaar noget længere ind i landet. Dette sidste er tilfældet med f. eks. bergte1gen, kambregnen og rome, der i Setesdalen ogsaa gaar op paa fjeldene-, samt blaamunke, som er fundet i Aamli, lyropodium inundatum og klokke- lyngen, der træffes opover til Bygland. Ve-gefationen i havet Af egentlige blomsterplanter er der kun et forsvindende faatal i havet.— Paa grundt vand, helst inde i bugterne vil man overalt i amtet kunne se aalegræsset eller sjøgr(a9 (Zostera maffnaj, hvis lange, græslignende blade dækker bunden og danner en undersjøisk eng. Hist og her findes ogsaa hav- græssene (r-uppia-arterne), ganske smaa, traadformede, grenede planter, og sjelden, f. eks. ved Li1lesand, findes den lille najas mai-ina, en lysegrøn, noget gjennemsigtig plante med sagtakkede blade og traadformet stængel. Imidlertid er det andre planter, som danner hovedmassen af vegetationen i havet udenfor amtets kyst. Det er alger af den forskjelligste størrelse, fra mikroskopiske smaa til flere meter lange og med forskjellige former og farver. De mest iøinefal- dende er de store fang— og tare-arter, af hvilke de førstnævnte vokser nær land, medens tarerne holder sig længere ude paa større dybde. Af disse kan nævnes storfaren (laminaria hyperborea), som bliver over 2 m. lang, sukkertaren (Iaminaria saC(?harina), der kan blive 3.Ö m. lang, og den mindre bufare falaria esCulenfa), samt især paa lidt beskyttede steder smaata1—en (laminaria digitafa). Alle disse arter er med den nederste del af sin stamme fæstet til havbunden. Af tangarterne er især blæretangen (.f2t(’“lt-S’ vesi(*ulosus) og grisefang(m (as(“ophyllum nodosum) almindelige. Sammen med taugen og taren findes flere, tildels meget
