222 NEDENES AMT. Paa amtets strande vokser paa enkelte steder de smaa arter: dansk kokleare (eoChlearia daniCaj, der har kjødfulde blade med bitter smag og smaa hvide blomster, samt den ofte noget rødlige sagina maritima. Vækstlivet ved kysten har indenfor de egentlige strandbredder ogsaa sit eiendommelige præg, bestemt ved havets nærhed og de deraf betingede klimatiske forhold. En hel del planter, og blandt dem skogdannen(le træer, skyr havets nærhed, saa det altid ved den yderste kyst vil være nøgent og skogbart. I Nedenes amt har man rigelig anledning til at iagttage, hvilken indflydelse havets nærhed øver paa vegetationsforholdene. Allerede Ahnfeldt og Lindblom gjør opmærksom paa, hvor vel havluftens indflydelse paa skogvæksten kan mærkes paa øerne udenfor Arendal. Her er de yderste, mod havet vendende klip- per kun bevokset med nogle lav-er og endel mosarter. Imidlertid danner disse klipper en naturlig beskyttelsesmur for det indre lands vegetation, som begynder med løvkrat og bliver rigere og rigere, jo længere man kommer indover øerne, og gaar tilslut over i en frodig barskog paa den nordøstre, mod fastlandet ven- dende side. Det samme forhold vil man finde igjen langs hele kysten. Blot inde i vikerne eller paa steder, som ligger lunt og godt be- skyttede, gaar skogen helt ud til havkanten. Paa de veirhaarde, skogbare steder langs kysten er gjerne pladsen for den væsentligste del optaget af lyng, især røslyngen (Callema vulgar“isj, men hvor der er vaadt og torvagtigt, ogsaa af klokkelyngen (eriCa tetrali.îr:), hvis klokkeformede, lyserøde blomster danner skjærme i grenspidserne. Men om saaledes en hel del planter skyr det fugtige og vindfulde havklima, saa er der til gjengjæld endel andre for vinterkulde ømtaa1ige planter, som ved kysten finder naturforhol- dene gunstige for sig. Flere af disse, som har sin største ud- bredelse langs vor vestkyst, findes ogsaa i Nedenes amt, og en- kelte har her sin østgrændse. Dette er f. eks. tilfælde med krist- tornen eller beinve(l (ile.1: agui.fol-ium), en større, vintergrøn busk med store, glinsende, læderagtige og tornede blade og røde bær; den forekommer hist og her langs kysten fra Arendal til Kristian- sund, gjerne paa berglændte steder. Enkeltvis er den iagttaget østover til Tverdalsøen ved Tvedestrand. Kristtornen er gjerne ledsaget af et eget planteselskab, som efter den har faaet navnet ile.r-formationen. Andre kystplanter, som har sin østgrændse i amtet, er: en pirkum-art (hyperiCum pulChrum), som er fundet østover til Tvede- strand, den fine blaa[jær (polygala d(Þpressa), som gaar østover til
