Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Nedenes amt 1.djvu/233

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

220 NEDENES AMTɔ floras egenheder. Man har kun med faa undtagelser fundet en fjeldvegetation, som er almindelig paa alle fjelde i norden. Nogen af de høiere fjeldegnes vækster har man her ei bemærket, med- mindre man hertil vil henføre jjeldbunke (aira alpina). Det er alene skjærsøte (gentiana purpurea), som egentlig kan siges at til- høre den sydeuropæiske fjeldflora.» Det synes kun at være i amtets kystegne, at floraeu er saa rig og afvekslende, at den har formaaet at tiltrække sig nogen speciel opmærksomhed. Vækstlivet ved kysten-. Amtet har for det meste en klippefuld kyst, og der hvor berg danner stranden er plantelivet, som man kan vente, meget sparsomt. Især mærkes dette paa de yderste holmer og skjær. Her kan klipperne være aldeles nøgne og blot- tede for ethvert planteliv, men som oftest vil man dog kunne se lidt mos eller nogle laver paa bergbunden. I rifter og sprækker kan der ogsaa komme endel blomsterplanter til, som f. eks. skjor- bugsurt (CoChlearia ojZfl(inalis), en art smaa-arve A—agina no(losa) og et par arter bergknap (29edumj, hvoraf vestlandsarten sedum angli(—Hm optræder vestenfor Tvedestrand. Naar strandklipperne ikke er altfor udsatte for havet, vil man ogsaa hist og her kunne træffe paa en forkrøblet furu eller en anden træsort i bergsprækkerne. Der, hvor berget ikke falder for steilt af ned i sjøen, vil der blive en fladere rand langs denne. Her vil der, saafremt der bare er jordsmon nok, findes en meget karakteristisk vege- tation. De særegne naturforhold, hvorunder disse planter leve1—, har præget dem og givet dem visse fællesmærker. For det første er den jordbund, hvori deres rødder er fæstede, mere eller mindre saltholdig. Dernæst er de stærkt belyste og udsatte for det di- rekte sollys, som, især hvis det er sandstrande, vil opvarme jord- bunden meget stærkt, hvorved vegetationen let bliver udsat for at udtørres ved fordampning. De væsentligste eiendommeligheder ved strandplanternes byg- ning er de tykke og sa.ftfulde blade, der ofte ogsaa er af ringe udstrækning. Disse er desuden sjelden haarede, oftest aldeles glatte, men undertiden med et voksoverdrag, som giver dem en eiendommelig blaagraa farve. En saadan strandvegetation er gjerne temmelig aaben, og store dele af bunden kan være blottede mellem de enkelte planter. I amtet findes der ikke store sammenhængende sandstrande, saadanne, som de hos os væsentlig kjendes paa Jæderen og Lister, og floraeu er derfor heller ikke synderlig rig. Af den almindelige vegetatiou paa amtets strandkanter kan