B1::BYGN1“NG. 217 Af arestuen er efter E. Sundt den form af husbygninger, som kan kaldes den mandalske, udviklet. Maaske har de bedre røg- stuer været indrettet mod to arestuer, saa man slap kogning i det værelse, som stadig var beboet. Naar aren kom bort, kunde ljoren sløifes, og der kunde bygges loft over stuen eller stuerne, og der kom vinduer, naar ljoren ikke længer gav lys. De nye huse byggedes større, med to stuer i rad (den rette stue eller dagligstuen og nystuen eller gjæstestuen) samt med ildhus paa bagsiden. Senere er ildhuset, der før var som en bygning for sig se1v, draget ind under selve stuebygningens tag og dermed omdannet til et almindeligt kjøkken med skorsteni hjørnet. Samtidig er der paa den ene side af kjøkkenet indrettet et bagkammer eller sidekammer (benævnt le-kammer, af le, gammelnorSk hl“ið, som betyder side), samt et vedskjul (e1ler ogsaa et bagkammer til istedetfor vedskjulet). Den mandalske stueform har været udbredt foruden i Mandals fogderi mod vest ind i Lister fogderi til de øverste bygder af Lyngdalen (Hægebostad hovedsogn med Eiken anneks) og af Kvinesdalen (Fjotland), samt mod nord og øst ind i Robygde- lagets fogderi, nemlig op til det øverste af Mandalen (Aaseral). opad hele Setesdalen (Evje, BygIand, Valle) og et lidet stykke opad Tovdalen. Østgrændsen for den mandalske stueforms strøg falder sam- men med den grændse, som fra gammel tid har skilt mellem to hoveddele af det førnævnte Agdefylke, nemlig Vest-Agder og Øst- Agder. Den nedenesiske eller østagderske stuejbrm har E. Sundt kaldt stueforn1en i amtets østligste strøg, i bygderne Moland, Holt og Søndeled, mellem Arendal og Østerrisør; han omtaler den fra aaret 1860: I første etage er der en stue, brugt som storstue eller Stads- værelse, med kakkelovn, bord og bænke og seng. Et kammer, brugt som dagligstue, med muret Ovn eller «spis»’ d. e. en skorsten, som er aaben til to sider, saa ilden kan lyse i værelset; den bruges ogsaa til at koge paa. I kammerset er desuden en kakkelovn sat ved siden af skorstenen, for at hjælpe til med at holde det varmt i værelset, bord med bænke, Seng med kar- nis over og endelig en saakaldt kove, d. e.. et indelukke for kjælderlemmen, bygget op i høide med sengekarnissen, nogen- lunde svarende til den mandalske stues seugeskab. Karnissen, som gaar i et over sengen og koven, er indrettet som hylde for kopper og glas, og derfor heder den ogsaa skjænk. Denne hele indretning er afskaffet i mange huse, og der staar kun en al- mindelig seng istedet.
