, B1;—:BYGN1NG. 21 1 ende stok, fra hvilken der i en ret Vinkel gik en lang arm, som kunde vrides frem over ildstedet og tilbage, eftersom man ønskede, og paa hvilken man hængte gryder og kjedler. Ovenfor ildstedet var et firkantet hul midt oppe i taget ved mønsaasen, nogle steder af en alene længde og en halv alens bredde, andre steder var det af 3Z4 alene længde og samme bredde. Dette hul tjente baade til Skorsten og vindu; thi naar de ildede, stod det aabent, saa at røgen gik ud gjennem det. Naar ildningen var forbi, lukkedes det igjen enten med en lem,i hvis midte der var en stang, hvormed lemmen løftedes didop, eller med en list, i hvilken var udspændt en binde af komave, der saaledes var istedetfor glas og hindrede varmen fra at gaa u(l. Dette var ligeledes fæstet til en stang, hvormed det sattes op i hullet. Ved en af væggene var et stort bord til at slaa ned. Sengene stod ved siden. Længere op under fjeldene skal de sommesteder have gulv op under taget. Væggene var kulsorte af røg, thi undtagen døren og røg- hullet i taget var der ikke nogen anden aabning paa hele huset. Som Gjellebøl beretter, var de mere bemidlede paa hans tid begyndt med at bygge nystuer eller stuer med vinduer, loft og skorstene nær den gamle arestue; denne sidste er fremdeles fa- miliens sommerbolig, naar denne er hjemme fra sæteren, medens nystuen bruges om vinteren. Der bygges nu neppe længere —nye arestuer i Setesdalen. Naar arestuerne forfalder, tager man ny- stuen i brug. E. S1mdt skriver i 1869, at Valle sogn i Setesdalen viser en hel bygd af stuebygninger med are og med det hele tilbehør af andre fornødne huse. Vistnok var det i den sidste menneskealder kommet dertil, at alt folket bor i de saakaldte nystuer om vinteren og kun om sommeren tager ophold i de gamle arestuer; men disse er dog blevne staaende i sin oprindelige skik. Han omtaler bygningen af arestuerne, hvorledes der lange veie er hentet svært tømmer af furu, saa svært, at en 4—5 Stokke paa sine steder har været nok til en væg; det har været besværligt at flytte og bearbeide sligt tømmer; tømmermændene har behandlet disse mægtige Stokke og p1anker med sikker haan(l, og nuomstunder kan der ikke bygges slig. I disse setesdalske benævnelser paa dele af huset og stuen gjenfindes tildels de oldnorske benævnelser fra middelalderen Aare eller are er det oldnorske a1“inn; ljore er det oldnorske ljöri. Selve døren, ikke døraabningen, heder i Setesdalen hur,
