18O NEnENES AMT. som i de islandske lovbøger fra middelalderen I Setesdalen skal leieren for en ko føde 4 smaalog (sauer) eller en vettring. Dette har lighed med bestemmelsen i den islandske Jonsbog, kjøbebolken l3, der handler vm flarbygging.— «Nu da mange i dette land trænger at h;jælpes med leiefæ, da skal ingen dyrere udleie (byggja) melkekjør end for 2 fjerdinger Smør eller føde 4 lam pr. ko.» Leierne er husmænd eller mindre bemidlede folk, som ikke har raad til at skaffe sig tilstrækkelig besætning. Fosterleie eller leie af vinferîfodring for kjør, sauer eller heste er en helt anden kontrakt, med et helt forskjelligt økonomisk øiemed. Bønderne udtrykker gjerne forskjellen saaledes: Medens eieren ved koleie skal have en“indtægt af koen, saa maa han ved fosterleie betale for dens underhold. I Setesdalen bruges derfor aldrig verbet bygøa (ɔ: bortleie mod vederlag) om «vetterføing». Setesdølens tekniske udtryk for denne kontrakt er at «setje kjyræ burt for mjokke»; betalingen for fodringen ydes saaledes i koens afdrot. “ Eieren betaler 25—3O kr., hvis koen har kalv, ellers mindre. Da en ko er meget tyngre at føde, naar den har kalv, end naar den ikke er drægtig, saa maa dette være paa det rene ved kontraktens afslutning. Har fostreren overtaget koen som «gjeldko», og den siden viser sig drægtig, gaar kontrakten egent- lig om igjen; men almindelig lader man to upartiske mænd af- give skjøn om, hvor meget fostreren skal have, hvis koen bliver « framfødd » . Ogsaa fosterleie overtages for det meste af husmænd og mindre gaardbrugere, som ikke har raad til at skaffe sig til- strækkelig besætning. I Setesdalen betragtedes det som en barm- hjertighedsgjerning at overlade («late») sine kjør til «vetterføing»; lønnen er ofte dyrenes sultefodring. Hvor leieren skal have koens ajdrot, skal han ogsaa have kalven; thi kalven er en del af afdrotten. «Me spyr alli ette kaaven», sagde man i Setesdalen. Leieren skal saaledes have kalven ved aarsleie, ligesaa ved vetterføing, hvor han som fosterløn skal have koens afdrot. Helt modsat er forholdet ved sa-ue.foster, thi her skal eieren have afdrotten, som er lam og uld. Koleie «for veten» er intet andet end det gammelnorske .fulgumáli, der ogsaa kaldes «det rette fulgumáli», naar leieren faar sit vederlag i koens afkastning, medens det kaldtes at taka á .föðr (tage paa foder), naar leieren fik sit vederlag paa anden maade. Den setesdalske kvægleie synes at være en levning fra en ældre økonomisk periode, da kvægavlen var folkets hovednærings- vei, og da rigmænd anlagde sin kapital i kjør.
