176 NEDENES AMT. Det sees, at hestene og svinene er tiltaget i antal, medens antallet af storfæ, faar, gjeter og rensdyr er aftaget. For svinenes vedkommende bør her mærkes, at stigningen maaske kun er tilsyneladende eller ialfald for stor, eftersom tællingen i 1891 fandt sted 1ste januar eller efter jul, medens den i 1900 fandt sted 3dje december eller før jul, og som bekjendt er det mange steder en almindelig skik at slagte en gris til jul. Af de samme grunde er maaske aftagningen i antallet af storfæ for liden. I riget er saaledes husdyrholdet eller antallet af de firbenede dyr, omgjort i beregnede kjør, efter folketællingen i 1900 aftaget med 5 pct. af husdyrholdet ved udgangen af 1890. Antallet af fjærkræ er i riget tiltaget med 105.23 pct. eller mer end fordoblet. Antallet af bikuber er i riget forøget med 25.70 pct. I Nedenes amt er husdyrholdet, omgjort i beregnede kjør, efter tæl1ingeni 1900 aftaget med 7.48 pct. af husdyrholdet i beregnede kjør ved udgangen af 189O og saaledes aftaget noget mere end gjennemsnitlig i riget. Antallet af fjærkræ er tiltaget med 133.53 pct. af antallet i 1890 og saaledes tiltaget en god del mere en gjennemsnit- lig i riget. . Antallet af bikuber er forøget med 130.38 pct. og saaledes mere end det dobbelte af antallet i 1890 og øget mere end 5 gange saameget som gjennemsnitlig i riget. C Om endel eiendommelige rets.fo-r-hold ved “fædxiflen og om sæd- vaneret har professor A. Taranger meddelt oplysninger. Det er en grundregel, at der langs kysten findes lidet af sædvaneret. Sædvanerettens egentlige hjem er de indre fjeld- bygder: der hvor folket holder stærkest fast ved sit sprog, sin nedarvede klædedragt og levevis, der holder det ogsaa seigest fast paa sin nedarvede ret, som det kun langsomt lemper efter tidens og interessernes nye krav. Maaderne, hvorpaa kjør bortleies, er to slags: aarsleie og sommerleie. Man kunde ogsaa tale om en vinter-leie, men denne har nærmest karakteren af foder— eller fosterleie. Sommerleien forekommer nu næsten ikke i Setesdalen af den grnnd, at næsten hvert brug har egne sætre, og did flytter om sommeren folk og buskap. Sæterstellet i Telemarken drives af professionelle budeier, der tildels for egen regning «taka heii» og leier sig besætning, men det besørges i Setesdalen af gaardene folk. Aarsleie betegnes i Setesdalen med det gammelno1—ske udtryk «at byggja kjyræ» fra eierens side og at «leiga kjyræ» fra leierens. Leiesummen er i Setesdalen naturalpræstationer, nogenlunde
