Gjennem-S“nifsværdlien pr. skyldmark er i den officielle Statistik JORDBRUG. I37 nemsnitlige matrikulskyld pr. brug, antal gaardsnummere efter matrikulfortegnelsen, jordbrugenes antal efter opgaverne ved folketællingen i 1891 og deres gjennemsnitlige matrikulskyld, samt antal og matrikulskyld af de særskilt skyldsatte brug (efter matrikulfortegnelsen), som ikke er medregnede som jordbrug — alt herredsvis — sees af tabellen pag. 138—-139. Den gjennemsnitlige matrikulskyld pr. jordbrug er større i Setesdalen end i Nedenes. I Nedenes er matrikulskylden pr. jordbrug, Barbu fraregnet, mindst i Dybvaag og Flosta og størst i Aamli og Froland. I Setesdalen mindst i Bykle og størst i Bygland. opgivet til: I Nedenes nmt. I riget Kronen Krone-r. l891 2187 l699 l892 1959 1699 1893 22l8 l729 1894 204O 1705 1895 2185 l672 1896 1765 1676 1897 2022 1695 l898 2 o43 1 raa 1899 l872 17l9 1900 20l3 1707 l901 1982 18l2 I den officielle statistik beregnes skyldmarkens værdi efter disse regler: Salg, hvor særlige forhold kan antages at have betinget en væsentlig høiere kjøbesum end for almindelige jordbrug, saasom til eiendommen hørende betydelig skog, industria11læg, stor hus- værdi, saadan beliggenhed ved by, at det solgte kan antages bestemt til byggetomt eller lignende, er ikke medtagne. Paa den anden side er heller ikke medtaget salg, hvor slægtskab eller andre personlige forhold kan antages at have havt indflydelse paa fastsættelsen af kjøbesummens størrelse, f. eks. Salg mellem forældre og børn. Endvidere er ikke medtaget eiendomme ud- Iagte ved skifte eller solgte ved tvangsauktion m. m. Efter «Meddelelser fra det statistiske centralbureau» for 1902 er skyldmarkens gjenne1nsnitsværdi i femaaret 1897—190l i Nedenes amt angivet til kr. 1984.00, hvorefter de faste eien- dommes samlede værdi skulde blive noget over 35 millioner kroner Benyttes den gjeunemsnitlige værdi af skyldmarken i riget
