vAs1)RAG. 129 Vandet er af vigtighed for tømmerflødningen. Dets omgi- velser er vakre. Der er fisk i vandet, ikke alene ørret, abbor og aal, men ogsaa røyr og en hel del sik. Hovatn i Bygland herred er 6.1 km.2 stort og 5.5 km. langt; i den nordre del er det ikke over l km. bredt, medens bredden i den sydlige del gaar op til 2 km. Dette vand er grundt, har talrige øer og er bekjendt som et udmærket godt fiskevand. Vatndalsvaln i Bykle herred er 6 km.2 stort, ligger 715 m. o. h. og er 9 km. langt. Fjeldsiderne er steile. Vandets omgivelser er trods høiden over havet endnu behoet, men i det hele er om- givelserne øde, idet klipper af gneis trist stikker frem af sne og myr; paa sjøens nordside vokser der birk og orekrat, medens sydsiden er snedækket den største del af aaret, idet her er stor forskjel paa nordsiden og sydsiden. Vandet er rigt paa ørret. I—[erejoss]ýor(l er 5.8 km.2 stor og ligger 8O m. o. h. Det er omtrent 10 km. langt, og bredden ligger mest mellem O.5 og 1 km. Herefossfjords omgivelser er skogklædte; det faste fjeld gaar temmelig steilt ned i fjorden og giver liden plads for bebygning. Roskrepvatn paa grændsen mellem Siredalen og Valle er 7.9 km.2 stort og ligger ca. 894 m. o. h. Holmevatn paa grændsen af Bykle. Suldal og Vinje er 7 km.2 stort og 6 km. langt. Vandet har afløb til Suldalselv, og det har, som navnet antyder, talrige holmer. Det ligger høit over vandskjellet mellem Skiensvasdraget, 0ttra og Suldalse1v. ()yarvatn i Siredalen paa grændsen mod Bygland og Valle ligger 83l m. o. h. og er 6.4 km.2 stort. Skjønt Øyarvatn ligger høiere end Kvifjorden, er fjeldmar- kerne her ikke saa hvidgraa og skaldede som ved Kvifjorden. Der er mere jord og græs. Kvij)orden, 4.7 km.2 stor, 69O m. o. h., paa grændsen mellem Siredalen og Bygland er omgivet af hvidgraat, nøgent fjeld, den ene knaus ved den anden i største ensformighed Birkekrat findes vistnok, selv nær de øverste toppe, hvor kun noget jor(lsmon har kunnet lægge sig, men kan intetsteds danne en skogli, og de høist enkelte, usle furutræer, som staar omkring paa de nøgne eller endnu med enkelte snepIetter belagte klipper ved sjøerne i Kvina- vasdraget, forøger med deres tørre, blegede grene kun det traurige indtryk af det hele. (Keilhau.) Nedenfor hidsættes en fortegnelse over indsjøerne i amtet ordnede efter deres størrelse, dog saaledes, at de indsjøer, som ligger helt inden amtets grændser, kommer først, og indsjøer, som ligger paa grændsen mod naboamter, kommer sidst. Høiden over havet er dels efter amtskartet, dels efter den geografiske opmaaling, kanalvæsenet og ældre og nyere maa1inger. 9 — Nedenæs amt
