vAs1)RAG. 127 Vegaarsvatn islægges omkring den 9de december, men det kan veksle fra den 3dje til den 30te december. Isen pleier at gaa op omkring den 28de april, men det kan variere fra den l4de april til 9de mai. Breijlaa, Kileþord og Gaa-se-flaa er indsjøer i 0ttra i Hornnes, Iveland, Hæge1and og Evje herreder, tilsammen 15.2 km.2 Men de ligger ikke i samme niveau, da Gaaseflaa ligger lavere, 156 m. o. h., medens Kilefjorden ligger 165 m. o. h. Fra Kilefjorden til Gaaseflaafjorden falder 0ttra i to stryk omkring en ø, som heder Øidna, og hovedløbet ligger paa vasdragets vestre bred og kaldes Soga. Kilefjorden er en indsjø af forskjellig bredde, forholdsvis lave omgivelser, enkelte steder ganske vakker, i det hele noget ensformig. Jembanen gaar over den sydlige del af Kilefjorden paa en lang bro fra ø til ø. Før Setesdalsbanen byggedes, gik der dampskib paa Kilefjorden, fra Kile og opover Breiflaa og helt op til Fennefoss, en Strækning paa ca. 22 km. Kilefjorden pleier at islægges i begyndelsen af december, fra 1ste til 14de december, og isen pleier at gaa op omkring 16de april, men det kan variere fra 1ste april til 1ste mai. ()ggevatn med Sirikilm i Vegusdal, Iveland og Birkenes her- reder er ll.5 km.2 og ligger 181 m. o. h. Længden er ca. 18 km. Det har en yderst uregelmæsSig form; nordligst i VegusdaI herred er det forholdsvis bredt, saa bliver det paa en længere Strækning overmaade smalt, udvider sig saa atter noget for igjen at knibe sig sammen til sunde, hvorpaa det atter paa grændsen mellem Iveland og Vegusdal herred bliver noget bredere med mange kiler. 0ggevatn danner ved Bu1i en lang og 2 a 3 km. bred fjord, hvorfra der mod vest skyder ind de fra 2—3 km. lange smale bugter: Skjær-(Siri-)kilen, Erskilen, Landekilm Vatne- straumsk”ilen. Nordenfor Buli er der en vrimmel af øer og holmer med sunde, bugter og viker, saa det er vanskeligt at finde frem. Vandet benyttes til flødning af tømmer og til færdsel. ])et har to afløb til Tovdalselven, nemlig Fitjeaa til Skjæggedalselv fra vandets nordende og Natveidelv fra dets sydende; dette sidste afløb skal være gravet i slutningen af det 18de aarhundrede Mod syd skilles det kun ved et lavt, smalt eid fra Klepvatn i Birkenes herred, saaledes at det ikke mangler meget i, at det i flomtiden ogsaa løber over i 0ttra. . Søndlevatn eller Sund(lalsvatn iLandvig herred er 9.3 km.2 stort og ligger 38 m. o. h., og Rorevatn i Øiestad, Fjære og Landvig herreder er 7.8 km.2 stort og ligger ligeledes omtrent 38 m. o. h. R—orevatn og Søndlevatns niveauforskjel er nemlig ikke større, end at vandet i flomtiden gaar fra Rorevatn over i Søndlevatn,
