124 NE1)ENEs AMT. Byglandsfjorden er 33.5 km. fra jernbanestationen ved syd- enden til 0se ved nordenden. Byglandsfjorden siges at være 80 favne dyb i Aaraksfjorden. Byglandsfjord har sin største bredde i— den søndre del, hvor den gaar op til 2 km. Bredden er imidlertid meget vekslende, og paa to steder indsnævres den til «strømme», Stor-strøim-en, kun ca. 15 m. bred, og Lislesbrøimeu, 15O m.; her er løbet yderligere forsnævret ved en holme. Begge strømme ka-n dog under almindelig vandstand passeres med baad; i Stor-strøimen er der nu sluse; før maatte baaden i regelen trækkes; ved høit vand var strømmen saa strid, at damp- baaden, skjønt her er foretaget oprensningsarbeider, vanskelig kunde komme op; og selv nu med slusen kan dampbaaden ikke altid passere, naar forskjellen i vandstanden er stor; baadene blev før trukket overland over en ca. 300 m. lang jordstrimmel paa strømmens vestside. Allerede i forrige aarhundrede gjorde eieren af Setesdalens kobberværk, oberst Kristian —P. Koss, og præsten Abel forsøg paa at lede elven en anden vei for at faa mindre strøm; men fore- tagendet mislykkedes, da der var fjeld i bunden. 0berst v. Koss omko1n ved Strømmen, da han den 1ste uo- vember 1758 vilde lade sig drage opover den; baaden væltede, og obersten døde, da man holdt paa at bære ham i hus; man viser endnu det —træ, hvor man lagde ham ned, da man mærkede, det var «paa de’ saiSte me’ ’an»; hans lig blev begravet i Byg- land kirke. Byglandsfjorden har forskjellige 11avne: Aa-rak“sfjor(l kaldes den fra Sandøira i fjordens nordende til Teddenes; Samln.(1—8Zî7ord fra Teddenes til Skaamsund; Rjaa-[jo)“d fra Skaamsund til Storstrøimen; LV—rvika mellem begge strømme; den egentlige Bygl(m(lä;fjor(l fra Lis1estrøimen til Naanesodden; .F(lI2(ffOV’(Y eller Faanej)“or(l fra Naanesodden til Sundsodden og .—1ardal-s()“ord fra Sundsodden til Guldsmedmoen. Fjorden er saavel nedenfor som ovenfor Strømmeu dyb og farbar i alle retninger; navnlig skal Fanefjord have stor dybde: den fryser først til i deCember, senere end den øvrige del af fjorden og først i taaget, stille veir; i stærkt frostveir fryser den ikke. Storstrømme11 har et dybt, men smalt profil, hvorfor faldet her er meget vekslende med vandstauden, ved lavvand er der saaledes kun nogle cm.s fald, men i flom kan det stige indtil l.7 m. I Aaraksfjord gaar vandstandsvariationen op til 7 m. og er saa-ledes særdeles st0r. I Bygl311dSfjOI’(1 er vandstandsvariationen ikke mere end
