VASDRAG. 119 mod Set-esdalen; den driver nogle møllebrug og fortsætter saa med roligere løb, til den falder i 0ttra. I elven flødes i flomtiden. HamPíbæk er en nbetydelig elv, men den danner Rysefoss, som har lodret fald. .Melaana kommer fra Østre Trældal, optager tilløb fra Li1le Øivatn og strømmer stærkt fossende gjennem Meljuvet.] Oftra danner fra sit udløb af Aardalsfjord grændsen mellem Hornnes paa den ene side og Bygland og Evje herreder paa den anden side. Den har en stor bredde og vandmasse; i den øvre del er der snart bredere strøg snart forsnævringer, hvor den danner fossefald; den kan derfor her ikke befares i længderetningen, men flere steder kan der roes med baad fra bred til bred. Oven- for Breiflaa danner den flere fossefa1d, som Syrtveitj’oss, 8.5 m., Vaak-foss, 3.5 m., Varpstrømmen, Birkelan(lsj“oss, 6 m., og Fenne- jbss, 8 m.; den sidste er den betydeligste og giver drivkraft til Evje nikkelværks hytte samt til flere møller og sage. Nedenfor Fennefoss er elven roligere, udvider sig nedenfor Hornnes kirke til den 2 km. lange og 3 km. brede indsjø Breijtaa; ogsaa neden- for Breiflaa har elven stor bredde og liden strømhastighed, saa- ledes at den lige til Kilefjord kan befares med baad og ved høiere vandstand med en liden dampbaad; kun ved gaarden Strømme er et lidet stryk. Det samlede fald mellem Kilefjord og Byglandsf;jord er 32 m. og afstanden 7.5 km. Elven er intet- steds vadbar inden Evje herred. Færgesteder er der ved Hornnes og JIoi. Strækningen nedenfor Fennefoss blev befaret med baade og dampbaad, før Setesdalsbanen byggedes, hvorved kommunikationen lettedes baade for Evje herreds indvaanere og for setesdølerne. Elven er derhos af vigtighed for flødningen. Her er adskillig ømæt Elvens bredder er ovenfor Birkelandsfoss tildels lave, flade 1noer og myrstrækninger, som ofte oversvømmes i flomtiden, navnlig naar det er regn og mi1dveir samtidig. Længere nede er bred- derne i regelen høiere, undertiden bakker, men hyppigst fje1d. [Tilløb til 0ttra i Evje er: ()dderaa kommer fra et tjern vest for Guldringfjeld og gaar først syd1ig og siden vestlig ud i 0ttra, efterat den er vokset ikke lidet ved sammenløbet med Tc)eitaaen, der kommer fra Aar- (hdsknappen i Byghnnl Rjoraa kommer fra Krokvatn og Bjorvatn, gaar forbi gaar- dene Aamland, Galteland og Rosseland og falder ved gaarden Bjoraa i Breiflaa. Paa det nedre løb har den myrlændte bredder.] Kilefjord regnes at strække sig fra Hodne til Øidna med 1veland herred paa østsiden og Hornnes med Hægeland herreder
