104 NEDENES AMT. mer den gjennnem Myklands sydøstre del; den er Mykland herreds hovedvasdrag og optager alle herredets elve. Tovdalselvens bredde i Myl(land varierer fra 3O—7O m.; i Mykland herreds søndre del udvider den sig til en indsjø, Botne- jjord, der har en længde af ca. 1.5 km. med en bredde af 2OO m. Elvene dybde varierer mellem l.5 og 15 m. Dens strøn1— hastighed er ved almindelig vandStand i regelen ikke større end 0.3 m. i sel(undet. Ved gaarden Haugland danner den Haug- land-s;fosserne, af hvilke den øverste har 23 m. fald, medens den nederste, Sm-aljoss eller Han-neklev.foss, har 1O m. Ved udløbet af Botnefjord er elven igjen stærkt strømmende. “ Tovdalselven er i Mykland af betydning for flødningen. Elvens nordre del langs Aamli grændse kan befares med baade mellem Indjorden og Flateland, en Strækning af ca. 8 km. Elven er ikke meget fiskerig. [Af tilløb optager Tovdalselven inden Mykland herred Sh:j(ers- b(ek, der kommer fra Froland herred og gaar gjennem flere smaa- vande i Myklands sydøstre del, før den falder i Tovdalselven. Bellandsaa, som har sine kilder paa Voreheis østside og gaar gjennem Bellan-dsvatn og nogle andre smaavande og ind i Here- foss herred, hvor den falder i Gauslaa;fiord. I Bel1andsaa, der ogsaa kaldes Lom-akaa, er foretaget arbeider for flødningen, og der flødes ikke saa lidet last. I de fleste vasdrag i Mykland herred findes ør-r(Pt, men kun i liden mængde, og der fiskes lidet.] To-1.Wdalselven, Herefoss herreds hovedvasdrag, kommer ind i dette herred fra Mykland, hvor elven straks ved sit udløb af Botnefjord, lige i grændselinjen mod Mykland, danner en fos, kaldet Storej’oss, med ialt l8 m. fald, hvoraf 7 m. samlede i et lodret stup. Elven løber derpaa sydover mellem steile bredder, indtil den danner Gauslaogflord; den har paa dette stykke ube- tydeligt fald. Nedenfor Gauslaafjord deler elven sig i to arme, der efter et kort løb falder i Herej“ossj)ord, den østre, krogede arm gaar gjennem Laf1:sj“oss og den vestre arm, som benyttes til flød- ning, gjennem I—Ierefoss, i hvilken størstedelen af det ca. 33 m. høie fald mellem Gauslaafjord og Herefossfjord er samlet i et stup. I begge arme er nu opført en stem. Nedenfor Herefossfjord har elven et uregelmæssigt løb, idet den snart snævres ind, snart danner flere Strømninger og derhos den 11 m. høie .4aml(fbss; snart udvider den sig i flere arme, indtil den gaar ind i Birkenes herred. [Af tilløb modtager Tovdalselven i Herefoss herred østfra: Begge Lyseb(ekkene, af hvilke den nordligste kommer fra
