vAsnBAG. 99 I 1868—71 uddybedes Hisøstrøm, idet der anbragtes en 3.1 m. dyb og 7.5 m. bred seilrende (ved dagligt vand) med trækvei langs land, og mellem denne og renden opmudredes til 1.3 m. dybde for at ophæve strømhuggeti flom, og forat dampbaade og flaader skal kunne lægge an langs trækveien. Paa høire side anbragtes 8 og paa venstre 1 fortøiningSbolt. Arbeidet kostede 22 244 kr. Odderklev— og Natvigstrømmene er grunde; Natvigstrøm kan dog passeres med smaa dampbaade, efterat en seilrende i 1872 var opmudret. Ved den i det foregaaende nævnte Asdal bom deles den trælasthandlerne i Arendal og Omegn tilhørende last efter de forskjellige mærker. Paa denne bom kan der i flom ikke opbe- vares større tømmermængder, og den har gjentagende gange sprunget, saaledes i l727, l789, 1839 og 1860. Ved saadanne leiligheder er meget tømmer gaaet tabt. I 1727 drev saaledes endel af det udgaaede tømmer iland paa Holstens kyst; i l839 indbjergedes endel tømmer ved Eger- sund og andre steder i Stavanger amt. Fosserne ovenfor Asdal afgiver drivkraft for to træsliberier. Omkostningerne ved arbeider til forbedring af flødningen i Arendals vasdrag fra aaret l86] til 1883 har været: Nidelven (fra Aamotfoss til Asdal bom) kr. 232 846.2O, Gjevelven kr. 57 68l.73, Fyreselven kr. 29 385.32, Nisserelven kr. 39818.45. AfiIH’eeIV i Landvig faar lidt tilløb fra Eide og Vestre Moland. Fra FiIlingtveidvatn gaar en bæk ud i Rostjern og derfra videre gjennem Redal ud i Redalsvatn. Dette optager ogsaa en bæk, der danner afløbet for Blaudekjærtjern i Vestre Moland og for Aaletjern og O]stadtjern i Eide herred. Redalsvatn falder igjen ved en kort e1v, I)olholtelven, ca. O.5 km. lang, ud i Landvigvatn, og dette har gjennem den 1.4 km. lange .c1akreelv udløb til Bufjorden. Den største del af faldet nedenfor Landvigvatn var samlet umiddelbart ovenfor udløbet, hvor der var anbragt en mølledam, den saakaldte Molandsdam. Resten faldt paa i11dsnævringerne ved Aakre bro, Bakkeheld og Dyna. Noget vest for Dolholtelven dannede det saakaldte Eineid en forsænkning i den bergryg, der adskiller vandene. Dette eid er paa det smaleste ca. 220 m. bredt, og dets ryg, over hvilken den vestlandske hovedvei fører, hævede sig ca. 2 m. over høieste flom i Redalsvatn. Omkring Landvigvatn og RedalsVatn flndes god jord, men som paa grund af sin lave beliggenhed enten stod ganske under vand -eller var vandsyg.
