VASDRAG. 93 Den væsentligste hindring for flødningen i Arendals vasdrag var dets fosser. Ved eller nær alle disse fosser var skjær og flad- berg, hvorpaa lasten bandt sig og dannede vaser. I høi vand- stand kunde ikke lasten løsnes, og senere var det uvist, om der samme aar kom saa meget vand, at den løsnede last kunde drives frem til næste fos, hvor da igjen endel bandtes. I 1709 regnedes 10 pct. tømmer i elvespilde, og omkost11in- gerne ved flødning af 1 tylvt tømmer fra vasdragets øvre del ansloges til 2 rdlr. Omkring 180O foretoges oprensning af gammelt tømmer i elveleiet, og i 1804 anvendtes 1000 rdlr. til anlæg af skaa- damme, bortminering af sten m. m. i vasdraget. En i l824 nedsat kommission oplyste, at mærkning i skogene, hvilken var forbudt ved reskript af 2den januar 1795 § 16, fandt hyppig sted. Kommissionen fandt det særdeles ønskeligt, at den skadelige skogmærkning kunde forhindres. F1ødningen mellem Tveitsund og Haugsjaasund var meget forsømt, og det gik ikke saa hurtig som det kunde med flød- ningen i den øvre del af vasdraget. Tverelvene var tildels i daar]ig tilstand. l)e største regu]eringsdamme i Arendals vasdrag er følgende: Torsdalsdamm(m i Findøla i Fyresdal. Fyres(lammen ved udløbet af Fyresvatn i F yresda]. Skrevasdammen ved Skrevatns udløb i Vraadal. Naperdammen ved udløbet af Napervatn i Nissedal. Nisser(lammen ved udløbet af Nisservatn i Treungen. ]Øørulddammen ved udløbet af Kjøruldvatn i Treungen. Kilsvabnsdammen i Birtedalen. Nes-vatnsdammen i Birtedalen. Nelaagdammen ved udløbet af Nelaagvatn paa grændsen mel- lem Aamli og Froland. Foruden disse findes der mindre s1ippedamme i næsten alle tvere1ve. Reglement for benyttelsen af reguleringsdammene for Nisser- vatn, Fyn-esvatn, Nesvatn og Nelaag er fastsat ved kgl. res1. af 9de mai 1903. De nuværende tappehøider er: N12sservatn.— O.8O m. fra 15de september til 30te juni. Fyres1)atn: 1.25 m. aaret rundt. Nesvatn: 3 m. fra 15de september til 24de juni. Nelaag: 2 m. fra 15de september til 15de juni. Magasinering og slipning af vand fra Nisser-, Fyres— og Nes- vøtn skal foretages saaledes, at flødningen fra disse vande til Nelaag foregaar vekselvis med det i hver elv tilstrækkelige kvan-
