Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/91

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


80 I‘lSTI—III OG MANDALS AMT. Kyst og fjorde. Tovdal.sf)ordens inderste del, som kaldes -4alefjæiËfjorden, gaar i en længde af ca. 5.5 km. ind i Tveid herred. Fjorden har en bredde mellem 250 m. og l km. og er i sin inderste del temmelig grund og uren; udenfor mundingen af Tor- da1selven er der sandbanker. Fjorden er dog farbar med fartøier helt ind til .—lalefj(1er. hvor der er ankerplads. Jordsmonnet bestaar mest af sandblandet mu1djord. Gaardene Ham“re og Gja1.S—rig har lerjord. Den dyrkbare jord ligger paa terrasse1andet i Tovdalen og langs TovdalSfjo1—den og noget paa heierne i herredets nordlige del. Her er jordbunden ofte frugtbarere end sandjorden i Tovdalen. Arealet er saaledes udnyttet: “ . Ager .......... 1.3 km.2 Eng . . 3.6 §ä Ager og eng . . . .... 4.9 km.=’ Skog ........... . 60.0 » Udmark, snaufjeld, indsjøer o. S. v. . .47.1 » 1l2.0 km.9 Udsæd og avl pr. maal samt foldighed: Ud1—1se(l pr. 1llfifiI. Avl pr. maal. F0ldighod. Hvede . . . 25 l. 3.75 hl. lå Rug . . 25 — 3.0 » l2 Byg . . 3O — 3.0 » lO Havre . . 6O — 5.4 » 9 Poteter . . . 350 — 28.0 » 8 Udsæd af græsfrø var i l90O 3 kg. pr. maal, og avI pr. maal var 4()0 kg. hø. Man er ikke udsat for frost paa kornet, derimod har det hændt, at potetgræsset har frosset. “ I de senere aar er ikke meget nyland blevet op1yddet. Dyrkning og avl af engfro er ikke almiudelig. Brugen af forbedrede maskiner og redskaber er blevet noget almindeligere Antallet af slaa— og meiemaskiner var 3O i 1895, 49 i l900, og desuden var der en saamaskine. Større udyrkede strækninger særskilt egnede til dyrkning er der ikke, kun ganske smaa stykker. Paa gaardene 1‘øm.s-land og ÂÏjPl’i(j er der mest. Herredsstyrelsen har anslaaet værdien af 1 maal jord til l80 kr. og o1nkostningerne ved rydn.ingen af l maal til 80 kr.