Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/502

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


LYNGDAL HHBHEn. 491 den aftager imidlertid i høiden, og da stigningen er stor, bliver det et kort stykke, henimod I,“4 mil, langs dalsiderne, hvor skogen har større udbredelse. I egnen ovenfor er der gruppevis lidt skog omkring eller i nærheden af gaardene. De til indmarkerne nær- mest stødende dele af lierne er ikke sjelden bevoksede med eks- skog, der drives paa barkflækning; ellers bestaar disse skogs af birk og or i blanding; de hugges stærkt og tilgodegjøres for det meste til ved, der afsættes til de nærliggende byer. Saavel disse som de tidligere omtalte skogrester vokser nede i dalførerne; de mellem disse liggende vidtstrakte heier er at regne for afskogede. Vistnok findes hist og her nærmest omkring de mere lunt til- liggende l1eiegaarde løvskog, hvilken har sin store betydning for de herværende brugs forsyning med brændsel, samt som værn imod det voldsomme veir, hvoraf disse ubeskyttet liggende vidder stadig hjemsøges. Hvor torv findes, er det ogsaa her almindeligt, at den benyttes til brændsel, medens skogen tilgodegjeres og sælges som ved. Ogsaa de sidste rester af skog er i stærkt af- tagende. P ‘ Den vestlige del af bygden tilligemed annekset Austad er endnu daarligere forsynet med skog. Af furu sees vel hist og her langs postveien nogle levninger; de indeholder imidlertid ikke saa megen skog, at vedkommende eiere herfra kan forsynes med bygningsvirl(e. Løvskogbelter af ringe bredde slynger sig langs siderne af de mere lunt tilliggende forsænkninger mellem heierue. Af ekeskoge er der saavel inde i landet som ude ved hav- kanten enkelte smaapartier; i forhold til sin udstrækning giver de et ikke ringe aarligt udbytte: At de gjennem tiderne har kunnet modstaa disse stadige og tildels stærke hugster, maa alene tilskrives denne træarts stærke reproduktionskraft samt mærkelige evne til at vegetere under de herværende for al anden trævækst kun lidet skikkede k1imatiske forhold. Lyngdal herred er saaledes yderst daarligt forsynet med skog. At skogene her har lidt haardere medfart og er stærkere tilbage- trængte end i de østenfor liggende bygder, søger fornemmelig sin grund deri, at herredet støder til havet, hvorfra fjo1—de stikker ind i landet. Disse bygder er letvindte og bekvemme udførsels- pladse for trævirke, og da dette i lange tider har staaet i for- holdsvis høi pris, var det naturligt, at folket med iver kastede sig over skogbruget som en baade letvindt og indbringende be- skjæftigelse, saa meget mere som jordbruget paa grund af jords- monnets daarlige beskaffenhed har givet et forholdsvis daarligt udbytte g I bunden af smaavandene paa heierne findes ofte træer, som viser-, at fjeldene engang har været bevoksede med skog, hvoraf der nu ikke er spor tilbage Som eksempel kan nævnes Blæssk:jøn