492 I‘ISTER 0G MANDALS AMT. under Heddarhei i gaarden Herdalens udmark. Dette omtrent 600 m. lange og 2OO m. brede tjern ligger i en forsænkning mellem 2 stenurer, har sit ti1løb fra et lidet myrsig og har afløb gjennem en ubetydelig bæk til gaarden Klem Heien er nøgen og sparsomt bevokset med lyng, og de omliggende fjelde er uden vegetation. I dette tjern ligger store furutræer. Træet er saa fast og haardt, at øksen vanskelig bider. Al herredets skog eies af bygdens indvaanere. Der er meget snaufje1d skikket til skogkultur, og der fore- tages lidt saaning og plantning. Der leveres kun lidet sagtømmer og anden større rundlast og smaatømmer, saa at herredet maa kjøbe bygningstømmer, især bord. Middelprisen i 19O0 pr. tylvt bygningstømmer var l8 kr. pr. 12 fod. Den almindelige dimeusion var 8 a l0 tømmer )( 3 tommer. Noget brændeved sælges. Middelp1—isen i l90O pr. meterfavn brændeVed var: 1O kr. for birk, 8 kr. for or, kr. 5.50 for furu. Nogen skog har følgende gaarder KCaas, Birkeland Mon I’æmesta(l og Rom har furuskog; Kvelland, pr(Pstegaard(1u, .4am(—.e„ I)raglan(l, Egilstad, Li, I’Yíl‘’(’Z(IR(I, Vilshamm(.‘r, K17Gflbffg, Klm-om, Le“e, I‘)iaaslamI, Birkeland i Austad sogn, I—[(1yestad, Ei1—ikstad og Kvaalmig har løvskog Torvmyrer findes næsten til hver gaard De benyttes ogsaa, men er af forskjellig godhed. De større m yre r i herredet er: Bergemyren, RosZ)or(lmyr(1“, Skomragmyren og ](vaa:rigmyren. Det er muldmyrer, som er skikkede til dyrkning. Her findes ogsaa mosemyrer hist og her paa heierne. Store mosemyrer findes paa gaarden Vieland i Aa sogn. Nogle af myrerne er undersøgte af G. E. Sfangeland. Kr.—aacPigmyr ligger paa den mellem Kvaavig og Agnefest ud- strakte sandflade mellem fjeldknatter paa et strøg; paa andre kanter taber den sig paa sandfladen. Myrstrækningen har en uregelmæssig form, og enkelte fjeldknatter stikker op i myren. Arealet udgjør 25OO ar, høiden over havet er ca.“ 10 m. Vegetationen bestaar især af bjønskjæg, almindelig 1yng, klokke- lyng, carexart-er, blaatop, rome-narthecium ossifragum og i gamle torvgrave mose-—spl1agnum. Paa visse strøg, især de grunder-e, er nogle af disSe, saasom stararterne, mest fremtrædende; paa andre steder, hvor dybden er større og fortorvningen mere frem- skreden, staar næsten kun lyng og bjønskjæg. . Dybden er i den nordvestlige del mod Kvaavig l-1.16m. eller mindre. Over midtpartierne er dybden 1.5—2 m. Ved bunden er et 0.4—O.8 m. tykt lag af skogmyr med reste1— af skogkrat, især birk. Paa dette lag staar rodstubber af
