Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/403

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


392 1.1STER 0G MANI)A1.S Anm. 3. Fra sidstnævnte bygdevei ved Høllen nær Spangereid kirke sidevei sydover til Bolø havn. Denne veistump, der er saa- godtsom uden stigninger og med en bredde af 3.2 m., er for tiden den mest befærdede inden herredet, idet Bolø anløbes af rute- gaaende dampskibe i ruten Farsund-Kristiansand. Længde kun ca. 0.8 km. 4. Sidelinje fra Gare ved Lindesnesveien vestover til gaarden Gran-9j)ord; bakket vei med stigning indtil l: 7, bredde 2.5 m. og længde 2.2 km. “ 5. Fra Ramsland ved Lindesnesveien sidelinje i sydvestlig retning om Jørensta(l til Stuart-ig ved Grønsfjorden, noget vesten- for Lindesnes. Bredde 2.5 m., største stigning l: 8 og længde 6.1 km. 6. Fra sidstnævnte vei ved Hav-aldstad sidelinje vestover til Hav-al(lstadstrand ved Grønsfjord; en lidet benyttet vei med bredde 2.5 m.. største stigning l:8 og længde 1.8 km. 7. Vestenfor Grønsfjorden fører en Veistump fra GitIevaag op til Lyngdal grændse ved Ballestad, hvor den staar i forbin- delse med sidstnævnte herreds veinet (kfr. bygdevei nr. 14 i Lyngdal). Uafbrudt Opstigning fra fjorden med ca. 1:7; vei- bredde 2.5 m. og længde ca. 2 km. 7. Fra Fleselands(rand paa vestre side af Lenefjorden fører en lignende vei til Lyngdal grændse ved llIydland (kfr. bygdevei nr. 13 i Lyngdal), hvilken ved Ballestad støder sammen med for- annævnte vei. Bredde“ 2.5 m.. stigning ca. l: 7 og længde ca. 3.2 km. Den samlede længde af Spangereid herreds bygdeveie bliver saaledes 39.2 km. Andre kjørbare veie. Af kjørbare gaardveie findesi Spangereid herred kun faa og ubetydelige stumper; de gaarde. der ikke ligger ved rodelagt vei, er som regel henvist til vand- transport eller tunge og besværlige gangstier. Ride veie (fodstier). Fra Spangereid kirke over Stokke til Lindal. Fra Ramsland til Grøns)Ëjord. Bygdeveien til Hr-e .]ørm.s-rad fortsætter som ridevei til Stusvig. Allerede før Peder Claussøn var der tale om en kanal gjennem Spangereid, han skriver: «Eu Miel sudvest fra Vndal ligger Spangereid en slet PlatZ, oc staar en skien Steenkircke paa, oc er dette et smalt Eid (id est Istmus) oc —hafuer i fordum Tid faaet sit Nafn aff en Kiemp9ǫ ved Nafn Spang, som der boede, oc met mange andre ligger der i store Kiempegrafue eller Kiempehøye begrafuen. Dette Eid, imellem Hafuit oc Lenefiorden, hafue Indbyggerne