Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/353

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


342 1.1STER OG 1HAN1)A1.S Amt Kreaturhold samt fjærkræ i Nordre Undal herred: 1890. Heste . . . . 119 Storfæ . . . . 1 573 Faar . . . 1 118 Gjeter . . . 17 Svin . . M 11 Høns . . 624 Ænder . . — G jæs . . . — Kalkuner . . — Bikuber . — l900. 155 l 531 690 20 80 73O l 3 5 l5 Kvæget er blandet Det bestaar af telemarksracen, lyngdals- racen og undtagelsesvis en smule airshireblod. Der sælges en del husdyr især kjør og okser. Heste kjøbes for bygdens forsyning. Faareho1det og Salg af faar er aftaget, men svineholdet er tiltaget meget. Der sælges noget kjed og flesk. Melkeproduktionen er ti1taget meget, men Salg af melk er af liden betydning Derimod sælges meget smør, men lidet ost og uld. l9O0 ind- Nordre Undals meieri begyndte 1895. I veiedes 120414 kg. melk, hvoraf er produceret 5 231 Skummemaskine benyttes, og som drivkraft anvendes Spilling meieri begyndte i 1895. I 190O 53134 kg. melk, hvoraf er produceret 2 176 kg. smør. Skum- memaskine benyttes, og som drivkraft anvendes vandkraft. Vivlemo-Seland meieri begyndtei l893. I 1895 ind- maaltes 129 O34 liter melk, hvoraf kjærnedes 43l1 kg. smør. Der anvendes centrifugesystem og vandkraft kg. smør. vandkraft indveiedes Skogen paa dalskraaningerne er væksterlig. Furuskog er den overveiende Granskog optræder undtagelsesvis, men gran findes derhos hyppig indsprængt i furuskogen Foruden birkeskog er der ekeskog, dog ikke meget. Asp, ask, or, lind, alm, selje; løn og rogn vokser i herredet. I den nordligste del af Undalen er der adskillig skog paa østsiden af vasdraget. En halv mil nordenfor Konsmo kirke aftager skogene langs øst- siden af vasdraget; der er smale jevnlig, afbrudte skogteiger, om- givne af lyngbevoksede vidder.