Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 2.djvu/354

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


NoRnRB uNnAL HEHREn. 343 Nedenfor Øidnavøtn følger fladstrakte sandmoer, der tidligere har været bevoksede med furuskog. Stærke ihugster har imid- lertid blotlagt disse for skog skikkede strøg. Paa en distance af vel 2 mil, eller fra Konsmo kirke til Vigeland, er skogene til begge sider af dalen udtyndede; kun undtagelsesvis er der noget større antal udvoksne træer. Det parallelt med vasdraget til begge sider af samme løbende skogbelte har ikke betydelig bredde, mellem Ve og Vi mil. Væk- sterlige ungskogpartier findes hist og her i de mere lunt liggende forsænkninger. Dalbunden bestaar ogsaa her for det meste af fladstrakte moer, som vel for en del er opdyrkede, men størsteparten henligger dog efter at have mistet sit skogdække ubrugte. i Vel afsættes endnu trævirke i større og mindre mængde hvert aar, men skogene indtager nu et ubetydeligt areal, mod hvad de tidligere har gjort, ligesom de brug, hvis skoge kan af- give overskud, uden at skogen hugges til upl“igt, er forholds- vis faa. Strøget nærmest grændsen mod Laudal ved gaarden Kvel- land eller Vestheien, som den kaldes, er skogbar med lyngbe- voksede stenhobe. Heien kommer fra Laudal ind i Nordre Undal og er gold og fattig her som i naboherredet. Der sælges sagtøn1mer og anden større rundlast og af smaa- tømmer props, sliberilast o. lign., mest stavlast. Middelprisen i 1900 pr. tylvt bygningstømmer var 38 kr. Der sælges tøndestav, især furu og birk. Al herredets skog eies af bygdens indvaanere. Der er noget snaumark skikket til skogkultur, og der fore- gaar nogen saaning og plantning og udgrøftning af skogmyr. Der indsamles lidt kongler for frøklængning. De bedste skoggaarde i herredet er gaardene i dalen og af disse især Spilling, Vigmostad, Ti-yl(md, Seland, Konsmo og Øid- nesklec-. — Heiegaardene har som regel m yrstrækninger inden sine grændser. De fleste myrer er smaa, kun faa dekar. Gaardene Teland og Hægeland har de største myrer. Uden undtagelse er de mnld— eller torvmyrer. Mange kan dyrkes med held, hvilket talrige forsøg har godtgjort Der er mange mindre torvmyrer paa heiegaardene. Torvens kvalitet er forskjellig. Den benyttes meget, men kun til gaardens behov. Paa østsiden af Undalens søndre del, paa den tørre skog- løse stenhei paa grændsen mod Laudal ved gaarden Kvelland er torv det væsentligste brændsel.