Side:Norges land og folk - Lister og Mandals amt 1.djvu/405

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

392 I‘ISTER 0G MANDALS AMT. Ved verber, der bøies som kaste (svage verber), er endelsen r beholdt i præsens i den sydøstlige del af amtet (kasterî), men faldt bort i den vestlige (ka.s-te). Allerede Bjelland har I—-a.Wt(1, som a-maalene her i regelen har, men vestligst mangler r ogsaa i kystmaalene, f. eks. i Vanse kaste En stor del af e-maalene har i saadanne verber som kaste ogsaa e til endelse i impf. og pf. partic., saa disse heder som infinitiv, ligesaa vel SOY11 i a-maalene De verber, som bøies som tage, faa (stærke verberÎ), hari de østlige kystbygder ingen omlyd i præsens; nutid af at.faa heder .faar, ikke tfker. De stærke verber har i Lister endelsen e i præsens; jeg fader heder eg .f(3)l)l(’. SpI“0gpr0VeI“. De følgende prøver paa maalføret i Lister og Mandals amt er hentede fra forskjellige sprogforskere og for- fattere. En hel del er fra Moltke Moes samlinger, dels ned- tegnede af Hans ]1’oss, Ivar Ad-W’)l. JIoltke .?lIoe og flere, dels er de komne fra provsten Fritzners optegnelser i Sophus Bz1gges samling paa universitetsbibliotheket. Fra «Folkesagn», samlede i Lister og Mandals amt af Joh. Th. Staa-(1ker og O. Fz1gle.st:—(1(lt, er nogle af de sagn, som er skrevne paa dialekt, benyttede Derhos er endel prøver fra forskjellige forfattere, og dr. ..4))lM)l(Y Larsen har bragt nogen enhed til- veie i retskrivningen. Aaseral er den bygd, hvor dialekten er bedst undersøgt, og hvis maalføre har de ældste former. Mange prøver herfra er samlede af sprogforskeren Hans Ro-S—s. Aaserals maal er dog ikke det for amtet mest karakteristiske men staar, som berørt, nærmere Setesdalens maal; imidlertid er prøverne herfra de sikreste. Sprogprøverne er ordnede saaledes, at de begynder øverst i Mandalen i Aaseral og gaar sydover til byen Mandal; derefter sprogprøver fra herreder øst for Mandalen, og saa Lister fogderis dialekter. Gyrehommen. De va eigong gyræ kom stigans a de eina fjedde paa de andra, aa daa ho kom paa Aaknesfjedde, skrei ho aa datt so bo blei sitans. Aa so trykt’ ho jupt n’i fjedde, 1iksum de ha vore ei heysaata. Mæ de sama ho datt, spend’ ho ut mæ den eine foten, aa gurma jor aa sann, so der blei ein store odde uti vatne, aa der f0ten hadde vore, blei ein kil. Den holaa, bo trykt’ i fjedde, kaddast Gyrehommen, aa ein kan, den dag i dag æ, sjaa, at bo heve sukkje n’i alte unne l1e11nann, so der paa kver le æ lægd ette Hl’lI’lH11l1. (Aaseral.)