BEFOLKNING. 393 Tore Aaknes. Ei gong va Tore i byen. Der ville futen liksum narrast paa han aa sa: «Du Tore, koss kan de ha seg, at du æ so feite; du maa visst halla deg svært gott.» Daa svara Tore: «Sume site inne, ete kræst aa bræst, men turka upp sum honn aa bein; eg gjeng i skojen, s1it’ aa slæp’, trivst paa min vassn1at.» Her sneia han ti futen, sum va noko tjurre. Daa ein, sunn het Per- son, høyrde de, sa han: «Du Tore, du Tore, du æ daa meistar; naar du eigong døyr, lyt eg senna upp eit anker mæ brennevinn, sum dei kan ha i likferæ ette deg.» «Heve du noko aa gje, so la meg faa de mæ de sama; danne manne11 drikke inkje,» sva1—a Tore. (Aaseral.) E(] seer deg ut før gIugxim1. (I Aaseralsk dialekt.) .1)atteren (til 1’rien-en, byssendc“ den lille bn-Oden-) Eg seer deg ut før gluggjinn1: — Kjær søte vennen mi1nn! — Eg kjenne deg paa skuggjinn, Du kannn ’kje sIeppa inn. I kvel1 eg g1eymde no kubbinn aa reis1n.I Eg meine den guten æ bin1nande galinn, Som inkje ka11n lneyra, at far han æ h(—innne! -— Kjær setc venen minn! Suril, suri1, suril, suril, lei. — Aa fryse du paa fotaa, — Kjær sote vennen minn! — (iakk so du at fjoSe, Der kann du s1eppa in1n. Aa gakk so deg ti basStovvegg, -— Kjær sete venen minn! — Der henge ei korg mæ Smør aa une egg. Du karm ’kje sleppa inn! I—’ad(—ren. Kaa Seie du gjennta? ])att“eren. Eg finnn’ paa so mykje ti laata, — Kjær SOte vennen minn! — Før baane inkje ska graata. Du kanu ’kje sleppa inn. — ’ Det aftalte tegn paa, at hun ikke kunde modtage lIHIll, fordi fadereu. som ikke syntes om frieriet, var hjemme-.
