HANDEL OG SKIBSFART. 367 sand 3Z’“s af, hvad denne kjøbstad havde at udrede til kommunale byrder, svare 2 pct. af al den trælast og andre varer, som de forhandlede, samt erlægge en skil1ing af alle skibes 1æstedræg- tighed under navn af kanalpenge. Disse afgifter ophævedes ved reskript af 8de mai 171O. — For at ophjælpe landvæsenet i Danmark blev der 16de sep- tember 1735 udfærdiget forbud mod, at der til Danmark og det søndenfjeldske Norge indførtes kornvarer fra fremmede lande. Kristiansand by var dog undtaget fra dette forbud, forsaavidt som dens indbyggere fik lov til at skaffe sig korn til eget behov, hvorfra de vilde. Under dyrtiden blev ved forordning af 5te november 177O udførsel af kornvarer fra Danmark og Norge forbudt, og under 28de deeember S. a. blev indførsel af fremmed rug til Danmark og de to søndenfjeldske stifter i Norge tilladt mod en to1d af 15 Skilling pr. tønde indtil udgangen af mai 1771. Denne til- ladelse blev under 6te mai 1771 forlænget til udgangen af sep- tember maaned S. a. Inden denne endnu var udløbet, blev ved plakat af 5te august 1771 tilladt indførsel af alt fremmed korn i kongens riger og lande indtil 1ste juli 1772 mod en to1d af 15 Skilling paa tønden, og ved plakater af 19de november og 15de december 1772 udSattes der endog præmier indtil udgangen af mai 1773 for indførsel af kornvarer til norske havne, især Kristiansand og Mandal, med indenrigske eller udenrigske skibe, fra fremmede eller indenrigske steder-. De norske handelskibes antal udgjorde 1767 594 i antal med en drægtighed af 25394 1æster; af disse var 32 fra Kristian- sand, 16 fra Mandal og 40 fra Flekkefjord. Under den nordamerikanske frihedskamp og de heldige han- delskonjunkturer, den bragte, tiltog handel og skibsfart, saa at Kri- stiansands handelsflaade, der 1776 bestod af 35 skibe paa 12513„ff4 kommercelæster, steg i 1780 til 44 skibe paa 1822V4 og i 1783 til 43 skibe paa 2583Vs kommerlæster, og paa byens værfter byg- gedes der ialfald i et par af disse aar 12—-18 skibe, der var ikke mindre end brigger. Toldindtægterne steg betydelig, og navnlig var trælasthaudelen i opkomst; men fornemmelig var det dog i og ved fragtfarten, byens borgere nu lagde grunden til en hidtil ukjendt velstand. I de 1O fredsaar, som fulgte paa den amerikanske krig, gik vel Kristiansand noget ti1bage; men den tog sin mon igjen, da de franske revolutionskrige udbrød. En fordelagtig trælasthande1 og en endnu fordelagtigere fragtfart bragte byens borgerskab næring og rigdom. I 1807 eiede Kristiansand tolddistrikt ikke mindre end 107 skuder paa 3 983îZ2 kommercelæster drægtighed, og alle var, paa lO smaaskibe nær, hjemmehørende i selve byen. S
