368 LISTER OG MANDALS AMT. Efter den britiske regjerings overgreb paa den danske flaade i 1807 tørstede man efter at hevne tabet af de mange fartøier, som opbragtes og prisdømtes, og den ødelæggelse af handelen, som fandt sted. Paa egen haand begyndte handelsstanden nu en krig mod England, dels for at skaffe sig repressalier for det li(lte tab, dels for at sysselsætte de mangfoldige sjøfolk, som ved krigen var uden sysselsættelse Saaledes opstod kaperfarten, under hvilken befolkningen afgav beviser paa mandemod og uforsagthed. Kaperfarten ledede til en forbedring af handelsstandens og kystbefolkningens vilkaar; ikke faa af disse indbragte sine redere flere hundrede tusen rigsdalers fortjeneste, men den farlige be- drift medførte i ligesaa mange tilfælde gjenvordigheder og nød i engelsk fangenskab, og sjøfolkene blev internerede ofte i aar- rækker paa fangeskibe. I denne tid, da kapere udrustedes, fra 1807 og i de følgende aar, var det Kristiansand, Farsund og tildels Mandal, som især var virksomme, og Farsunds 2 udhavne, Lushavn og Eigvaag er gamle kaperreder. Kaperfarten gZjenoptoges i henhold til forordning af 28de marts l810. Men denne blev nu ikke af stor betydning, og paa ganske faa undtagelser nær var det kun i Kristiansand og nærmeste omegn, at man indlod sig paa saadanne haZardiøse spekulationer. For landets skibsfart havde der nemlig aabnet sig en mindre farlig bedrift. I 1809 begyndte licensefarten eller den ved leidebreve be- skyttede skibsfart, der fra 181O tog opsving. Licensefarten var af stor betydning for Norge Den reddede landet fra hungersnød, og den gav næringsveiene et opsving, som man neppe kunde vente. Det var trælasthandelen og fragtfarten, som licenserne kom tiIgode. Aldrig havde fragterne for trælastdragere steget til den høide, og aldrig var trælasten i England bleven bedre betalt end i l809. TræIasttolden var ikke trykkende høi, og tømmer fra Kanada havde endnu ikke i mængde søgt det engelske trælastmarked. Hverken fra Sverige eller fra de finske havne var endnu kommet de store masser tømmer. Det var ikke usædvanligt, at nogle faa reiser paa England lagde skibets værdi i redernes kasse, og ikke desto mindre havde trælasthandlerne sit gode udbytte af den solgte ladning. Det var en kort, men gylden handelsperiode. Men allerede ved udgangen af 18l0 kom tilbagegangen. Det engelske marked var allerede overfyldt, og til udfærdigelsen af licensebreve knyttedes den betingelse, at der for en del af de norske produkter, som indførtes, skulde tages kolonialvarer og engelske manufakturvarer i stedet.
