Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/88

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

AARST1DERNE OG VEIRLIGET. 77 ved veien, kun et par meter over Aabogen station, der ligger l45 m. o. h. Jettegryder er der i Vestaaen ved Hukusjøen og i Rotna i Grue. I Sølna i Lille-Elvedalen er elveleiet paa et par steder trangt og dybt mellem bratte berghammere. Disse gjuv, omtrent 3 km. ovenfor Sølnas udløb i Folla, kaldes Sølenhamrene, og her har flo1nvan(let udgravet store jettegryder i let-glimmerskifer. Glommen har ved Eids-fossen, 4 km. nedenfor Tolgen, gravet store jettegryder i skifer. Stenskred. For 5 geuerationer tilbage gik et meget betyde- ligt rasi fjeldet syd for Ulsetløkken i Kvikne. Det kan endnu sees og har været af ikke lidet Omfang P P Om eftermiddagen den 14de juni 1864 gik et stort skred ligeoverfor præstegaarden Moen i Kvikne. Skredet, som begyndte høit oppe i fje1det, tog retning mod den meget dybe Rethøl i Orkla; denne fyldtes, og elven dæmmedes desuden op, saa vandet be- gyndte at true præstegaarden; men i elven var vaarflommen, og denne brød sig vei gjennem grusdæmningen. MineraLs-ke kilder omtales fra flere steder, men er ikke nær- mere undersøgt; sandsynligvis er det jernholdige kilder, der har opløst kulsurt jernoxydul fra de sand— og lerafleininger, gjennem hvilke vandet har taget veien. En mineralsk kilde omtales fra Holer ved Sigernessjøen i Vinger. Jernkilder er der paa Grue Fin.skog, saaledes ved Furuberget og La-c:berget. Ligeledes nævnes mineralske kilder fra Søndre Odalen. En mineralsk kilde omtaler A. C. Smith i sin beskrivelse af Tryssil: «Noget op i Bjerget paa den vestre Side af Oos-Søen, finder man en Ki1de, som uden Tvivl indeholder et mineralsk Vand. Hvor klart Vandet er, naar det tømmes paa Buteiller, efterlader det dog, om en kort Tid, et Slags Sediment eller Bundfald.» Aas-stiderne og veir-liget. Hedemarkens amt ligger-, som før angivet, mellem 59Ó 50‘ 9“ og 62Ò 45‘ 3O“ nordlig bredde. Solens opgang og nedgang ved sommerso1hverv og dens op- gang og nedgang ved vintersolhverv sees for forskjellige bredde- grader i amtet af nedenstaaende tal, der angiver efter stedets lokaltid det øieblik,“ da solens midtpunkt ved fri horisont sees