8—lO HEDEMARKENS AMT. ældre gav. Normalvægten, heder det, skulde være paa Ullinshof, det vil sige Nes paa Hedemarken. Egen for denne retterbod er bestemmelsen om jerntilvirkningen, der før er omtalt (pag. 546). I 13377 gjorde Haakon Magnussen en reise til Oplandene maaske for at fordre krigshjælp; det sees, at saadan fordredes af Id1—e og Særna sogne, som dengang hørte til Østerdalen, og at hjælpen blev ydet i Idre, men negtet i Særna, hvor en vis Halvard Smid satte sig i Spidsen og fik flere til at sætte sig op mod kongens befaling. Sagen blev bilagt i Bergen i 1378, da kongen tilgav særna;boerne deres ulydighed paa raadsherren hr. Narve dIfigV3l(lSØI1S forbøn. IYm“on.spCWr-inden fra I3397 til ]:337’. Efter Kristofer af Bayerns- død i I448, vilde nogle medlemmer af det norske rigsraad have Krisfim-n I (1j ()l(](*ubm-g til konge i Norge, medens erkebispen Aslak Bolt og flere mænd paa Østlandet vilde have Karl Knuts- søn, som de svenske havde valgt Under disse stridigheder mellem Kristiern I og Karl Knutsson kom denne sidste i l449 til Ha-mar. Efter et møde i Arboga med svenske høvdinger drog han om høsten med 500 ryttere gjennem Verm1and over grændsen til Hamar, hvor han havde stævnet en ta-lrig forsamling sammen. Her valgtes den 25de Oktober Karl Knutssøn til’ konge «efter den sambindelse og kjærlighed, som længe have været mellem Norge og Sverige af begge rigers indbyggere», og et dokument opsattes med 24 mands segl. Af disse var 4 fra Solør, 2 fra Østerdalen og 18 fra Hedemarken og Oplandene. Han efterlod 200 ryttere paa Hedemarken til denne landsdele beskyttelse mod kong Kristierns fogder og satte hr. Erik Sæm1mdssøn til rigets forstander sønden- fjelds. Kong Karl tiltraadte derpaa reisen til det trondhjemske, og 20de november l449 foretoges kroningen, ved hvilken erkebiskop Aslak Bolt og biskop Gunnar aj’ Hamar forrettede. Men hans kongedømme i Norge varede k1m kort. Paa Oplandene søgte rigsforstanderen hr. Erik Sæmundssøn at- bevæge bønderne til at opgive Kristierns kongedømme og i stedet hylde Karl Knutsson som konge. Han udvirkede erklæringer fra almuen om, at“den kun nødtvungen havde hyldet kong Kristiern, men nu erkjendte Karl for sin retmæssige herre. Imidlertid kom kong Kristiern til Norge og blev kronet i Nidaros. Da han var kronet i 145O og havde forladt Norge, synes der paa Oplandene og i det østenfjeldske at have fundet en reisning sted, vistnok under ledelse af Erik Sæmundssøn. Hartvig Krumedike kuede imidlertid reisningen. og Erik Sæmundssøn blev paa Har-tvigs for- anstaltning aflivet, og flere af hans tilhængere maatte flygte til Sverige De landsde1e, som paa Hamar i Oktober l449 havde
