790 HEnEMAm(ENS AMT. Sk0lOVæSe1I. Efter Smiths «Beskrivelse over Trysild» var der omkring 1784 «en indenbygds og en udenbygds Skoleholder-Z i hele“Tryssil sogn. Den tid hørte ikke 0sen til Tryssil. I midten af det 19de aarhundrede var der i Tryssil 5 skole- lærere, i 1896 var der 21 lærere og lærerinder. Som skolehus benyttedes oftest endnu i midten af det 19de aarhundrede vaaningshuset paa de gaarde, hvor skolen ho1dtes, og som beboedes af stedets folk, der var beskjæftiget med de sæd- vanlige vintersysler: økse, høvle, sage og banke, karde, spinde og væve o. s. v. paa samme tid, som skolen holdtes. Læreren havde sit regulativ, hvorved hans ret til husly og fede paa skolestederne bestemtes. Efter én uges arbeide paa stedet begav han sig til et andet sted med nye lærlinger og arbeidede videre under samme forhold. De huslige sysler af gaardens folk i stuen under skolear- beidet kunde medføre forvirring for undervisningen, og foruden lar- men af alt det a1rbeide, som udfertes, kunde det hænde, at gris- ungerne eller smaabørnene i huset ikke altid var rolige. Ofte kunde man knapt høre sin egen stemme. Skolemesteren havde i 0sen 4 Ort og 4 skilling, kr. 3.33, pr. skoleuge omkring 185O. Undervisningen bestod for den største del i at læse, og til indenadslæsebog brugtes udelukkende det nye testamente. De skolebern, som kunde læse saa nogenlunde «feilfrit», fik til indenadslæsning nogle kapitler i det gamle testamente, for- nemmelig slægtregistrene og krønikernes bøger. Gik det saa nogenlunde at stave disse vanskelige ord og navne, saa skulde man til at læse, og dersom dette gik noksaa upaa-klagelig, fik man en betegnelse i protokollen. som: «skolemesteremne» eller noget lignende. De, som med nogenlunde færdighed havde gjennemgaaet disse læseøvelser, fik lov til at skrive og regne. Om retskrivning var der ikke tale. W Til penne brugtes gaasefjær; disse maatte skolebernene skjære til, og det var vanskeligt at skjære en pen, saa den blev god. Læreren var saa snil, at han ofte skar pennene, og i skrive- timen var han sysselsat med at skrive forskrifter og skjære penne. Pennefjærene kostede 1 Skilling stykket. Skriveblæk lagede man for det meste selv. I regning uudervistes i de fire regningsarter i benævnte tal indtil brøk. ’ Det er mærke1igt, at der lod sig lære saavidt meget i den korte skoletid. Der var kun 24 ugers skole om aaret, saa det kunde ikke blive mere end 2, 3 à 4 uger om aaret, man var i skole, ialfald de fattiges børn. Det bedre udbytte af skolen den tid, sammenlignet med nutidens, skriver sig fra, at børnene var
