KOMMUNIKA’I’IONSMIDI.I—2R. 743 Skjønt der saaledes har været veie i ældre tid, har disse kun været veie, som om sommeren var tjenlige til rideveie, me- dens reisen gik lettere om vinteren paa slæde. Da Christian V besøgte Norge i 1685, foregik den største del af hans reise over land tilhest, idet vogn blot benyttedes fra Kongsvinger til Elverum. . Eri(Ëh —Johan .]’essen, som i 1763 beskrev Norges naturlige og borgerlige tilstand, omtaler, at de fleste veie den tid om somme- ren alene kunde rides. l det hele taget skildrer Jessen veiene som særdeles besvær- lige baade vinter og sommer. Ved stærkt snefald, navnlig paa 0plandene, oplyses, «at en Reisende, som haver et hastigt Ærende, maae paa en saadan Vei have et Snees løse Heste for sig, som gaae forud og træde Veien ned, førend han kan faae saa megen Vei, at han kan komme frem». Veienes beskaffenhed i TrysSil i 1784 omtales af .—l. C. Smith-: «Vejene fortjene uden Tvivl at kaldes elendige. Fra Elve- rum hid til Kirken regner man l3 Skovs-Mile, eller omtrent 7 til 8 norske Mile. Den første kan gjerne kjøres med Forspænd af 6 Heste; men siden maa man til Hest. Den første Dag sker Rejsen til 0osen, som er omtrent den halve Vej; anden Dag fra Oosen hid til Stedet; og paa denne sidste halve Vej finder man hverken Huus eller Hytte, saa at man maa kampere under aaben Himmel, og lade Hestene græsse en Times Tid, naar man har faret det halve af Vejen. De smale Broer, eller saa kaldede Klopper over de mange forekommende sumpige Myre falde de uvante temmelig rædsomme. Sandt nok, naar Stokkene begynde at raadne, rider man dem ikke ganske uden Fare; thi naar“Hestens Fod træder igjennem, kunde baade Manden og Beestet lettelig komme til Skade. Men, hvordan Vejen end er, kommer man dog frem. Den største Besværlighed i denne Fald hviler paa Sognet, saalænge man nødes til paa Sommerføret at hidbringe endeel af det udfordrende Korn. Jeg har tilforn opsat Bereg- ningen over denne Transport, hvoraf man vil skjønne, at Fragten i det mindste 2ZB Dele maatte formindskes, om man kunde komme frem med Vogne eller Kjærre Aldeles umuligt blev det ikke at sætte Vejen til Trysild i den Stand, men Beskostningerne nær uovervinde1ige. Det bliver os besværligt nok, at holde Vejen istand, saaledes som den nu er; hvorledes vilde man da komme ud med at oparbejde den til Brug for Vogne og Kjærrer? Vor Skjæbne maa vi da bære i den Fald, saadan som den er. Men, denne saa meget dadlede Vej har intet at betyde mod Sognets andre Veje. Udbygdinger, som skald iblandt til Kirke over Fjelde og Myre, en Vej undertiden af 5, 6 a 7 Mile, have
