BEFo1.1(N1NG. 7 13 anvendte møie. Om sommeren brugte de næsten bestandig den elendige barkeføde. Mangen husfader med stor familie havde end ikke en plet jord at dyrke, men gik i arbeide hos andre, havde en ko og nogle gjeter, som han om sommeren samlede græs og løv til i skogenes myrer og udmarker. Gjødningen, som deraf faldt, tog den mand, paa hvis mark han sad. — Saalænge kvænerneWhavde tilladelse til at rydde og brænde braater i skogene, avlede de megen rug, og havde god græsning, til sine kreaturer, hvorfor de var i god forfatning. Men siden al saadan rydning blev dem forbudt paa grund af det forrige mis- brug, tiltog deres armod. Kornavlingen slog desuden ofte feil hos dem. I sæder og levemaade havde de i mange henseender meget afstikkende. Deres klædedragt var som de norskes. De talte alle dog med en egen akcent norsk, skjønt det finske sprog brugtes mellem dem selv indbyrdes. De havde bibler, som var trykte i Åbo. De udgjorde omkring 182O efter Kraft en niende- del af Grue præstegjelds beboere. E Mange kvænfamilier bosatte sig i det sydlige Tryssil, saaledes er vistnok gaardene Lutnes, Runfloen (maaske Grønoset), Skjær- berget, Galaasen, Rysjøberget, Varaholla og Tørberget oprindelig bygget af kvæner. En familie, Tosk, kom til 0sen og bosatte sig her. Efter de slægtled, som kan følges i denne familie, lader det til, at de bosatte sig her ved Osen antagelig i aarene omkring 165O. Den første bebygning ved Søndre 0sen skulde altsaa efter dette ikke skrive sig fra længere tid tilbage end ca. 25O aar. I Tryssil var der efter .4. C. Smith i 1784 4 gaarde ved Osen, som beboedes af kvæner, og 9 i den søndre del af det egentlige Tryssil. “ 0psidderne paa disse gaarde regner han til 24 og husmændene til 12, men tilsammen anslaar han dem til halvtredje hundrede; «thi alene i Torberget, paa hvilken Gaard dog kuns ere fire Bønder, findes Huusmænd— og Inderster, Gamle og Unge, med 0psidderne indberegnet 7O Finner». Den egn, som kvænerne beboede, kaldes ogsaa i Tryssil som i Solør Finskogen. Kvænerne i Tryssil var i 182O for det meste gaardbrugere, de i Solør næsten kun huSmænd. Kvænernes pla-dse i Solør kaldes fintorper, men ikke saa i Tryssil. Den største del af de solørske kvæner boede i røgstuer, de tryssilske derimod i huse ligesom de norskes. En mærkelig agitation blandt kvænerne i Sverige og Norge drev omkring 182O som student Karl Axel Gottlem(l, født paa Strømfors i Østre Nyland iFinland den 24de februar 1796 og død i Helsingfors 2den april 1875. — Han er tildels kaldet skog- finnernes apostel.
