Hm HI—2DI—2MARKENS A)IT. Finnerne har imidlertid behøvet nyt land, og strømmen har gaaet mod syd til F æmuuden. Bøndemes modstand er brudt, og ved aarhundredets udgang var der allerede en noksaa talrig finsk befolkning i Røros præstegjeld. Allerede i 1788 havde de fæstet bo i denne egn, og af kronprins Frederik, ved hans reise til Trondhjem, erhvervede de et beskyttelsesbrev. Ifølge provst P. S. Krags meddelelser i Hjorts og Krags (:Efterretninger om Røros Kobberværk», udgivet af —].:las, fandtes der (—:i Finlierne langs ad de svenske grændser imellem Brekken, Feragen og Fæmund ved folketællingen i l80l tilsammen 7 fiunefamilier med 32 1nedlemmer. Disse var nomader, og op- holdsstedet vekslede 1uellen1 Ridalen, Vigelfjeldene og Fæmundens omgivelser, hvor de havde sin bolig i koier, —(opreiste af birk og ris, tækkede med jord og sne og forsynede med en dør af vadmel§. Hvor finnerne i l742 blot enkeltvis trængte ind, var de i 1788 boSatte, og paa de Samme steder levede der i 18Ol hele 7 familier; rimeligvis havde de allerede paa den tid trængt videre mod syd og langs Fæmnnden søgt nedover mod Tryssil og Ren- dalen. I grev V(n“gas B(’(Z(’IIle(ll’S « Reise nach dem hohen Norden:1 er der en beskrivelse af et besøg, han 3dje-—lde januar l812 fra Røros aflagde hos finnerne nord for Fæmunden. Finnerne brugte, efter“ hans beretning, at streife om paa grændsen af begge riger, hvor- ved de opnaaede at være uafhængige af love og undgik at betale skat. Men efter B(’(Y(’Ill(ll’ forefaldt ogsaa paa den tid stridigheder mellem den nomadiserende fin og de fastboende norske bønder. Efter hvad han beretter, har bønderne i de dage taget sig selv til rette, idet en del bønder fra Røros og Rendalen i l8l4 (ɔ: 18l1Î) havde lagt sig sammen om at dræbe 3—4OO rensdyr. Dette foranledigede retslige undersøgelser, som trak i langdrag. Paalideligheden af denne beretning bestyrkes af de samtidige rets- protokoller.— Sagen blev endelig opgjort ved et forlig i 18l5. De fastboende norske bønder maa i høi grad have anseet sig forurettigede af de indtrængende fi1mer, naar de kunde gaa til en saadan yderlighed. I’(1rgas Zff(’Il6’))2(ll’S beretninger sammenholdt med S(?hnitlers op- lysninger i l742 om antallet af finnefamilier og størrelsen af deres hjorder viser, at der er foregaaet en folkevandring mod syd, og at ogsaa antallet af finner er vokset: deres rensdyrhjorder maa have tiltaget ikke saa lidet. Folketællingen i.l801 stem- mer ogsaa med dette. Kl’(I;f( beretter i 1820, at finnerne har i mange aar opholdt sig i fjeldstrækningerne paa den vestre og østre side af Fæmun- den. Tilforn udgjorde de to eller tre familier, i 1816 var kun en familie tilbage, som bestod af 5 personer; den bekjendte sig
