REFOLKNING. 679 den ene fod til en slem værkefod, som holdt hende i sengen i aar. Havde ikke jenten fortalt om hint syn, saa vilde ikke denne ulykke have hændt. Naar der havde været en fremmed, eller en som ikke hørte huset til, inde og spist paa en gaard, brugte husets folk før i tiden at kaste den ske, han havde brugt, paa ilden. For spiste nogen af dem af samme skeen, troede man, at de kunde «fange vondt», ɔ: faa Sygdomme eller andet ondt sendt paa halsen. Denne skik fulgtes temmelig alment i Odalen endnu i 3O—4O— aarene. Det var farligt at slaa varmt vand ud paa bakken eller mar- ken; thi det gik ud over de underjordiske. Maatte man alligevel gjøre det, skulde man sige: «Agt dæi, vetl-kall.» For at værge folk, fæ og bohave mod trolde og andre onde magter, satte man om julekvælden kors over døren. End videre brændte der lys i stuen hele natten. Førend folk lagde sig om julekvælden, feiedes gulvet, og fandtes der alligevel om morgenen et bygkorn, var det et tegn paa, at man havde et godt aar i vente. Det første melkemaalet, man 1ik, efterat en ko havde kalvet, bar man ind i stuen under forklædet. Hvis «dyllen» (dallen) ikke paa denne maade var tildækket, kunde let en ulykke til- støde koen. Førend man tog paa at sy eller bøte et klædesplag, skulde man bide i en træpinde. Lignende regler er der i mængde. Ved tids-regn“ingen klarte man sig uden primstav og almanak: Det er 6 uger fra jul og til «kjinsmes» (2deu februar), 7 uger fra «kjinsmes» og til «maarmes» (25de marts), 3 uger fra «maar- mes» og til «saamaarmaal» (14de april), l maaned fra «saamaar- maal» og til «halvardsokk» (15de mai), 6 uger fra «halvardsokk-—) og til «jønsokk» (24de juni), l4 uger fra «jønsokk»— og til «me- kjølsmes» (mikkelsmes, 29de september) og l2 uger fra —(mekjøls- mes» og til jul. At skjære ned fo1k, som har hængt sig, eller overhovedet tage sig af lig af folk, som har begaaet seIvmord, har man nødig vilIet. Der fortælles fra Kvikne, at proviantskriver Hermiss, en tyskfødt mand, som boede paa Nergaard, fandtes en dag død, staaende paa hovedet i brønden paa gaarden, og det rygte kom ud, at han var død ved se1vmord. Ingen vilde trække ham op og begrave ham, og han stod saaledes i brønden i 7 uger. Da kom der en omløbende tater eller «fuss», kaldet «Kaniken»; han tog ham op, og da der heller ikke var nogen i grænden, som vilde transportere liget til gravsted, saa tog fussen liget, svøbte det i en matte, lagde det paa en kjælke og drog afsted til kirk(1n. Underveis mødte han tønsetinger, der kom fra byen, og som
