Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/689

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

678 HEDEMARKENS AMT. «At hugge vred ud af ledd og ind i ved.» De indvandrede kvæner, som her i Glommendalen kaldes finner, fik det ord paa sig at være tro1domskyndige, og disse paa sin side har vel fundet det regningssvarende ikke at rokke ved denne tro, men heller bestyrke den. Naar en kvænekone mumlede endel kvænske sætninger over et- sygt barn eller et kreatur, som vantrivedes, troede man at se bedring. En endnu levende gammel kvæn i Solør kunde «stemme blod» ved formularer, og formularen var forskjellig for mennesker og f. eks. heste. Gjaldt det folk, pleiede han at stikke tolle- kniven mellem tænderne og mumle paa kvænsk: «Nu skal du staa som stænger i mark og som stubber i brændte braater!:1 Derimod hed det over en hest: «Smaadjævle skal hente kjedel, som blodet skal koges i; det skal staa som en væg, trives som en skigard, sidde stille som en puke.» “ Signeformularer for røyfa (angina, ery.S“ipel(1s) læses i brændevin: Jesus og St. Peter gik veien fram, der mødte dem «den for- hærdede Røytekveisa». «Hvor skal du hen?» sagde Vorherre Jesus Christ. «Jeg skal til bondens gaard og— brute bein og suge blod.» p «Vend om igjen, jeg stevner dig, jeg binder dig i tre jordfaste steiner.» Saa sagde han da: «lkke skal du bein brute, Ikke skal du blod suge-. Ikke skal du bo paa land, der nogen bor. Ikke paa vand, der nogen ror. I)u skal paa havsens bund under en jordfast sten. I de tre hellige navn o. S. v. Fader-vor.» Mosot og g11L9ot. Vorherre Jesus gik veien fram, saa mødte han en mand med et reb og et band i hand. «Hvor skal du hen?» spurgte Vorherre Jesus Christ. «Jeg skal til Ole med mose til mosot (til gulsot).» «Nei, det skal du ikke,» sagde Vor- herre Jesus Christ. -“ Du skal give ham en vende-. Ham, dig udsendte, Nord under en kirkevæg.» Reglerne for, hvad man bør gjøre og ikke gjøre, var mange, og de kjendes tildels endnu. Træffer man til at se en underjordisk, skal en ikke straks fortælle det; thi det bringer ulykke. Kari Rønningen hed en ung jente, som saa et lidet rødt væsen hoppe bort over engen. Dagen efter gik hun over voldene paa den søndre side af Glommen. Der faldt hun og slog den