BEFOLKNING. 677 til een øe hvor hans aadse1 foraarsagede stoer svaghed. Dend har ladet sig see 3 gange siden Ao l6l0. Undertiden sees udi Miøs aarlogs Skibe Ryttere og soldater.’ Over søen udhænger mangfoldige klipper med store steenbukker.» Professor Gr. F. Lund, der udgav den gamle Hamarbeskri- velse i 1821 iBudstikken (bind II), siger: «Fra umindelige tider tilbage beretter sagnet, at man i Mjøsen har seet en stor sø- slange, og Sandheden heraf er i de seneste aar fuldkommen bekræftet.» Sagnene om sjøormen lever fremdeles paa Oplandene, den kjendes fremdeles og ansees som varsel om krig. G. Storm.“) En sjøorm har der været i Osen. Lilleosen er en liden af- deling af Osen i dens søndre ende, en kvart mil lang, og den staar i forbindelse med 0sen ved et smalt sund. I gammel tid var sjøerne skilte. Men en sjøorm voksede op i Lilleosen, og denne blev for trang for ormen, hvorfor den udvandrede til den store 0sen, og dens vei blev renden mellem sjøerne. I 0seu fik den større rum. Den lagde sig tvers over sjøen, hovedet paa en stor sten paa dens østre bred, halen paa land paa den vestre. Stenen kaldes fremdeles «Ormnessten». Hvor lang tid“sjøormen opholdt sig i Osen, vides ikke, men den vandrede herfra udover elven, som heder Osa, og det er sagt, at den kom ud i Glommen. Dog er det ikke frit for, at der endnu er sjøorm i Osen. Af trolddomssager, Som er kommet for retten, kjendes fra gammel tid —kun faa fra Oplandene. I Østerdalen blev i l638. en Maren Lauritsdatter anklaget for signen, i 1670 blev Kirsten Moen af Rendalen, hendes datter IngviId Knudsdatter og den 8O—aarige Ragnhild Nordset af den førstnævntes 1l-aarige datter Karen Knudsdatter beskyldte for at have forsvo1—et sig til satan, været paa Blaakolleu med ham, forgjort kvæg o. s. v. Underret- ten dømte dem til baal og brand, men af overhofretten blev de frifundne. I gamle dage kunde aatgjærs-kalle1— og aatgjærs-kjærringer kurere for sygdomme baade paa folk og fæ. Ved aatgjøringen brugtes en del formaliteter og formularer, som gav handlingen et mysteriøst præg. Havde man ondt i ryggen, sendtes bud efter en klog kone eller mand, der kunde «gjøre aat for røla» (ryl hos Aasen, skurv, udvækst). Dersom en hest havde vredet benet, blev den stillet foran «et le». Man hakkede torven op om den, og s1;vkkerne blev hængt op paa hafællen paa begge sider af ledet. Medens aat- gjærskallen brugte grævet, gjorde han de tilhørende fagter som at spytte samt sige «tvi», samt mumlede noget om: «Aa hogge vre tur le og inu i ve.—Þ
