BEFo1.kN1NG. 669 sad han og rørte sig ikke. Da fik jormoren et indfald: «Nu er hun forløst,» sagde hun til manden. Forbauset slap han taget og spurgte, hvorledes det gik til. Da tog hun øieblikket iagt og lagde haanden paa barselkonen, og i det samme øieblik blev hun forløst. Manden paa Grøtlien i Kvikne fik en julekvæld besøg af en, som han ikke før havde seet. Den fremmede bad ham følge med til hans hjem lige i nabolaget. Grøt1i-manden undredes paa, at der skulde være en mand i hans nabolag, som han ikke kjendte. Han fulgte dog, og da de havde gaaet nogle skridt hen- over tunet, var de i en stor og vakker stue, som Grøtli-manden ikke tidligere havde seet. Den fremmede bad ham tage plads ved bordet, som var dækket med julemad. Medens de spiste, kom «stallet» fra Grøtli-hestene rindende ned paa bordet. «Der ser du,» sagde fremmedkaren, «hvordan jeg har det, naar jeg spiser, fordi du ikke flytter stalden din.» Grøtli-gubben var nu ikke sen med at faa stalden flyttet, og efter den dag fulgte altid lykken med ham. At folk bliver bergtagne, omtales ofte,“ og da baade jenter og gutter; undertiden slipper de fra det, men de bliver da ofte underlige. Jenten .fra Elvdala. En jente fra «Elvdala» (Lille-Elvedalen) blev taget i berg, medens hun gjætede. Staa var der i tufteværelserne, kopper af guld og sølv pry- dede væggene, og de underjordiske søgte at faa hende til at glemme sit rette hjem. Men jenten likte sig ilde, især da de vilde gifte hende med en tussekalI. Bryllupsdagen kom, og brudekrone stod paa bordet, men det gik ikke fort; thi tufte- kvinderne havde det travelt med at flette jentens haar, før kronen kunde sættes paa hovedet. De var alt færdige med seksten smaa fletter, da et salmevers randt jenten ihug, og saa sang hun det. Men da fór tuftefolket til alle sider, og hun var med et ude af berget Jentens haar var flettet sammen saa kunstig, at “de maatte bruge knappenaale for at løse fletterne. Hun blev siden gift og havde oftere syner og mærkelige drømme. B—rudekronen . Der var en fra Øvretajet i Vaaler, som hedte Per. Sent paa høsten engang blev han liggende langt ud paa natten uden at faa sove. Hans fæstemø var alene i Gammelstuvolden i Sør-
