Hopp til innhold

Side:Norges land og folk - Hedemarkens amt 1.djvu/679

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

668 HEDEMARKENS AMT. Det samme sagn er nedtegnet i Hof i Solør ca. 1840 af Bernt Lund. J()rmoren. Engang i det første aar, Margret Elsæt var gift, skulde hun gaa efter vand; saa laa der en stor, tyk gro. Margret vidste vel, at hun skulde lægge nogle traade af klæderne sine paa groen for ikke at faa ondt i ryggen, men hun troede nu ikke noget videre paa sligt, og desuden havde hun en bøtte i hver haand. For spøg sagde hun da til den: «Gaa af veien for mig du, saa skal jeg være jormor for dig, naar du skal i barselseng.» Groen drog sig da afveien, og Margret lagde ikke videre mærke til det hele. Natten efter kom der en mand til hende og sagde: «Nu faar du staa op, Mai-gret, og være jormor til kjær1—ingen min!» «Aa, Gud hjælpe saasandt,» sagde Margret, «jeg forstaar mig ikke noget paa det.» «Jo, du faar nok gjøre det, for du har lovet kjærringen min det,» sagde manden. Det kunde Margret nu ikke erindre. Men manden blev ved med sit. «Jo,» sagde han, «du har lovet det, for den groen du saa, da du gik efter vand, det var kjærringen min det.;—1 Da turde Margret ikke andet end følge med, for da- kunde hun skjønne, at han hørte til huldrefolket. Manden gik foran og hun efter ind i svalen, men der bar det ligesom ned igjennem gulvet med dem, og førend hun vidste ordet af det, stod hun i en gild stue, hvor barselkonen laa i sengen og var i barnsnød. Saasnart hun lagde haand paa konen, blev hun for- løst. Mai-gret tog nu barnet, vaskede det, linnede det og stelte saa godt, hun kunde. Da hun saa var fæ1—dig, sagde barsel- konen til hende: 1—:Ja, nu ved jeg ikke, hvad godt jeg skal gjøre dig. Vi har intet at give dig, men vil du, hvergang du har klær at vaske, lægge dem ud i svalen, saa skal jeg vaske for dig, og da skal ingen have hvidere Vask end du. Men nu vil jeg sige dig noget. Manden min holder nok af dig, men naar du gaar, saa skyder han efter dig ligevel, for han kan ikke bryde arten; derfor maa du skynde dig op ad trappen, saa træffer han dig ikke.» Margret gjorde, som huldrekonen havde sagt. Da hun var i trappen, skød manden, men han traf ikke, — og sine klæder behøvede hun aldrig at vaske. Saaledes fortalte Margret det hele; og at ingen havde hvidere klær end Ma-ærgret Elsæt, det er bekjendt i hele Hof. Ifølge et lignende sagn fra Romerike, Akerssogn og Drammens- kanten sidder huldremanden, da konen er kommen ned til dem, med hænderne lagt sammen over knæerne, og naar mandfolk sidder saaledes, da er det ikke muligt for en barselkone at føde, det er bekjendt nok. Da gav hun manden ærinder og bad ham snart gaa efter et, snart efter et andet, men der han sad, der