Bl-II—’OI.KNING. A 6ö7 Folksägner§;: Skogsraaet lever i de store skoge og beskrives som en ung, vakker jomfru, naar man Ser hende forfra, men bagfra er hun hul som et deigtrug eller en morken stubbe. Sjøraaet bor paa bunden af havet eller af indsjøer og er klædt i en skin- nende hvid kjole og derover har hun en lyseblaa trøie. Til skogsraaet og sjøraaet kommer ogsaa bergraaet, som faar forskjellige navne, i Dalarne a-—ri-d(m(le. Vester-Dalarne b(’I“gi)“(?7I(](l- Gestrikland Z)6’I’gl’(l. Hvorledes raaer og andre lignende væSener er blevet til, be- retter Maximilian .4.1—elso“ (Vester “Dalarne, Sthlm l85O, s. 118 flg.): Der er baade skogsraa og sjø1—aa og tomtegubber, og det voldte Josefus, som var over-engel i himn1ele11. Han var Som en oberst her paa jorde11, men saa begyndte han at blive stolt, og hans undergivne ligesaa. Men da bar himmelen dem ikke læn- ger, og de damp ned, og de, som da faldt i sjøer, blev sjø- raaer, og de, som faldt i Skog, skogsraaer, og de, som faldt paa tomter, blev tomtegubber. Sjøraa-a kan paatage sig forskjellige skikkelser-, men den, som har —seet hende i en slig, bliver gjerne syg efter det og har van- skeligt for at komme sig igjen. Velvillige besøg foretages undertiden til huldrefolket, og det gaar da i regelen godt og vel, men det er vanskeligt, naar man skal gaa, da bør man slænge sig tilside naar man kommer ud døren, thi der er en, som kaster et gloen(le jern efter eu. fler er et sagn fra Tønset: Den en-g(ligr(1 j)“osk. En kone stod i ageren og skar-; Saa kom en «ongdiger-— frosk hoppende lige imod hende. Hun stak det flade af sigdex1 (skjuruen) under den, løftede den lemfældigt op og sagde spogende: —Du trang snart jor’mo’r.Þx Saa satte hun den ned igjen. Nogle dage senere kom en fremmed mand til hende og bad hende følge ham hjem, da kjærringen hans havde «baanvondt)—. De to gik en liden stub,— Og Saa var hun med et i en rummelig stue, hvor et kvindfolk illskreg i en seng, og nogle underlig klædte kjærringer fór som forstyrrede frem og tilbage paa gulvet. Konen gik hen til seugeu, lagde sin haand paa den syge, og straks blev huldrekonen forløst med et vakkert barn.. Konen fik god beta]ing, og da hun skulde gaa, gav huldrekonen hende det raad at slænge sig fort til side, i det samme hun gik ud af doren, ellers vilde tuftemanden skade hende; «l1an glømer itt’ art-a,» føiede hun til. Da konen forlod stuen, kom en gloende pil“ farende igjennem doren; men kjærringen slap, for hun havde slængt sig tilside.
