662 HEDl-2MARKENS AM’I’. Huld-)“ekîj(erlighe(l . For omtrent 75 aar side11, heder det i en optegnelse fra ca. l84O af Bemt Lzm(l, laa en mand ved Ørretjernet, som er huldre- tjern, og fiskede Han havde sin 12 aars gamle søn,V Kolbjørn 0lsen, med sig. De gjorde ild op og lagde sig til at sove ved den. Om natten blev der et frygteligt uveir, og imedens manden laa og ikke kunde faa sove, kom der et deiligt kvindfolk til ham og sagde: «Aa, faar jeg den vakre gutten.» «Du skal faa fanden, du,» sagde han og greb efter sin øks, men i det samme strøg hun afsted, og han saa. at hun havde en lang kohale. “ En huldre paa I—Iedema)—ken. A En skytter laa engang i et Sæl. Ud paa natten kom der to huldrer, der bar en kjedel„ som de hængte paa og lagde ild under for at koge møssebrim. Den gamle huldren sagde til den unge, at hun ikke maatte røre øksen, som hang ved sengen hos skytten. Men da kjedlen kogte over, tog den unge huldren øksen, og da kastede skytten sit bælte om hende, og saa havde han magt med hende, thi huldren taaler ikke staal. Nu stod han straks op og reiste afsted, saa fo?t han kunde. Paa veien hørte han det raabe og skrige, at han skulde bie, men han skyndte sig; atter skreg det og raabte, men da han endnu ikke standsede, raabte den gamle huldre fra en ha-ug: «Tag hende kun, du skal ingen skade have deraf.=Þ Saa biede han, og huldren kom efter„ og han tog hende med. Da han kom hjem med hende, blev folket hans rent forskrækket og han maatte straks hente feldt- skjær for at faa halen af hende. Saa reiste han til præsten med hende og fik hende kriStnet. og han kaldte“hende *—’JOI’l11(lR Den dag de havde bryllup sendte huldren dem en kiste, hvori laa skrud. krone og fuld stans af det pure guld til bruden, og for døren stod to kjør, en kollet og en, paa hvis horn hang en kolle af det rødeste guld. Stort var brudefelget og mange flere huldrer end mennesker, men de kunde ikke følge længere é11(1 til kirke- doren, der maatte de blive staa-ende. Skogkarer kan undertiden træffe en enkelt kulle eller huldre: hun gaar i Østerdalen tiest i stak af rød farve nedenfor bæltet. Hnldrefolket har kjør og ofte hele bølinger. En II ø1ldI“(‘bøZing. En aasæting, som hed Lars, var som smaagut gjelt-svein paa en sæter ved Sån-alen. Han havde en stor bøling at gjæte, baade ku og sau og gjeit. Det blev ikke liden —Zbjøllskrell», naar alt
