BEl-’()I.KNING. 6&å3 dette tog paa at røre sig om morgenen bort over haug og dolper, thi der var baade bjølleku, bjølIesau og bjøllegjeit, ja endog en bjøllekalv. En dag, medens han gjætede, hørte han flere vakre messingbjælder ganske nær. Dette var noget rart her i fjeldet. Kreaturerne tog paa at kope og glo, og det var at se paa bu- skapen, at der var noget paa færde Man hørte tydelig de frem- mede bjælder, og lyden af tale summede, men han kunde ingen ting se. Han forstod det saa, at flere huldrebuskaper kom «ræ- kande» forbi stedet. Om en stund blev alt stille og kreatnrerne til Lars tog igjen paa at beite. Fra Solør heder det i et sagn, nedtegnet l8—lo af Bemt]‘z1mI.— I?[z1ldrPkjør. Om sommeren laa Margret Elsæt paa sæteren og havde væv oppe, som sæterkullerne brugte i den ti(l. Da buskapen drog hjem om høsten havde hun endnu ikke faaet Væven ned, og der- for blev hun endnu tilbage i nogle dage Engang fik hun se en broget kalv danse omkring paa sætervolden, og den var fed og stor. I)a lmn kunde skjønne at det var en huldrekalv gik hun ind igjen og satte sig til at væve. En stund efter tittede hun ud igjen, og kalven hoppede og sprang ligedan som før. iHun gik ind og satte sig til Væven igjen. Men som hun sad og vævede, begyndte hun at faa lyst til at have kalven; hun tul]ede derfor foldekniven ind i et tørklæde og holdt det bag paa ryggen, imedens hun gik ud igjen. Da kalven kom dansende kastede hun kniven over den, og da sprang den hen til hende som den havde været hendes ege11. Da Margret siden blev gift og boede paa Elsæt, havde hun mange prægtige melkekjør af den kalv, og dens afkom findes der endm1; men alle var de brogede og uri- melig stygge Hu l(lr(—koen. Marit Risberget havde mærket, at en bergkulle hver aften efter solens nedgang drev en stor buskap ned i Fiskeløstjernet i Hof i Solør. Engang gik hun did med foldekniven sin i et tørklæde for at faa kastet den over en ko: men idet samme hun kom, gik den sidste ko ned i tjernet. Men da hun saa vendte sig om for at gaa hjem igjen, fik hun se en stor, brandet ko;“ den kastede hun over og fik den ogsaa Hun førte koen ind, og da hun skulde gaa efter melkekollen, stod der udenfor østre fjøs- dør en urimelig stor melkekolle, og den melkede hun fuld hver aften, og hver aften fyrede hun over koen og havde den i fire aar. Da mente hun, at hun ikke behøvede at fyre koen, men om I
