BEFo1.KN1NG. 619 han tog da si bvrse me fordrial pa. §Hent mæ krut-“tya mi, du!» sa ’en. W — Han I.arall ligger i lunden me sine legdo. Han Larall han gikk alt over ’n haug. ’ — «De dagas itte bråttl,» sa’ en, tralerittenrei —- der fekk han sja ein hæIvetinn saug. «Har bamsen von-i hop me dæ, dn?» sa ’en. -—e Han Larall ligger i lunde11 me sine legdo. Han Larall han gikk alt opp me ei a, der fekk han Sjal den bamsen gr1i. 6Bi nå litt!:— sa ’e11. Han Larall han lae bDrsa pa“kvist, men fySte skvtte skaut han mist «Jagu slapp ’en na,: sa ’1—n. Han Larall han lae Si hm-Se pa rot l da skaut ’en i bamsens hjerterot. (ndt.: hjæIterot.) Magn rakte je ’en nå!» sa ’en. Han Larall tog bamsen a gikk over ’n l1ekk, å bamsenS rm“ i bekken hekk. «Tokk dæ opp litt!» sa ’en. Han Larall bar bamsen pa sit gY)Iv, al kjerringa sat i benken a skalv 1:Er ’u medd. du?—— sa ’en. Han La1—all kokte Snæ ’n herli fIeytegraut, sa femten kjerringer i fI“Dtti fIaut. «KaSt oppi den sekSt(—ude au!:— sa ’en. ZV”) “(t T)“yssiZ . (Tegnet H Vl)O(Pgll(Ð1’ for trysSilmaalet en mellemting mellem (Ë og o; O betegner mellemting“ mellem O og det egentlige ø. Baade nu og ll er altid i-holdige. Hvor der staar a foran )m, ll eller ‘r, samt hvor a fore- kommer i to stavelser efter hl1lall(IGl1, f. eks. samma-r, der ligner det be- tydelig (P i lyd.j p De va i jænnte hær i innbygda — ja, ho 1øvver nå ænnå ö —— sum låg i sæter væst på fjælla hær å jikk å jette söa sine på e stælle, sum kalles sammarfvnnbækken. Dænn hækken er slik, sa ’n har bm-u sæ hul ne jønom jyssa å blir bortte, åsså e de flere slike hDI åvanetter å He i bækken sia. Så me a jikk dær, så fækk a sjå de kåmm en sö opp tur ett tå dissa hvIa a ga-sæ-mæ di are söa. Ho va kjækk jænnta, dro-opp kniven sinn å jikk-Sta slo ring kring sö’n me dænn. Mæn itte fru- hadd’ a jort de, så fækk a sjå en kar kåmm akkanes i spissla — fast e var da mitt på sammarn, kann ’u vatta — å kåmm bor-ttat a, slo armen kring a — mæn ho kjænnte ingen arm —-
