B1—:Fo1.HN1NG. 601 gemyt slig, man skulde hellere ventet det ganske anderledes, derimod er der et ethnisk slægtskab, som nok kan være aarsagsmomentet. Der er saaledes stor aandelig lighed med hans østlige nabo vermlendingen Ligesom solungen er livlig og munter i mod- sætning til den stø og alvorlige østerdøl, saaledes skildres ogsaa vermlendingen ligeoverfor dalkarlen. H. Ho.fberg («Genom Sveriges bygder») siger saaledes om vermlendingen, «at hans lynne er gladt och fyndigt, raskt och måhända kan dertil lägges låttsinnigt. Något obetånksamt träffas ofta .i hans ord och förelag, något för mycket stttld pá lek, et för stort förtroende till egna sine tillgångar.» Dette er solungens folkelynne saa ligt som vel muligt. Det synes derfor rimeligere at anta-ge, at indvandringen til Solør er skeet fra Vermland, end at livsvilkaarene skulde have givet befolkningen sin eiendom- melige karakter. “ Der har meget tidlig fundet forbindelse sted mellem disse egne over Eidskogen langs Vrangselvens dalfø1—e, og dette er maaske Solørbefolkningens indvandringsvei; i større flomaar sender Glommen, som før berørt, en del af sin vandmasse igjennem dette dalføre til Venern, og i forhistorisk tid har den vistnok havt udløb“ til denne kant, og indvandringen har maaske, som i den største del af Europa, fulgt elvedalene. Senere er da Eidskogen bleven optaget af den langs Glommensvasdraget søndenfra sukces- sivt fremtrængende, ogsaa laugskallede, østnorske befolkning, men med en meget forskjellig karakter. Medens Solungen mod syd sukcessivt igjennem Vinger taber sig uden skarpere grændse, er denne mere udpræget imod nord til Elverum, hvor en næsten 2O kilometer lang, sammenhængende skogstrækning, Blankkjernsmoen og Nordhagemoen med Syrma danner skillet, endskjønt Vaaler i flere henseender er en over- gangsbygd og nu paavirket fra Elverum, hvorfor den vel ogsaa har de fleste langskallede blandt Solørsbygderne. Elverum, der danner et slags mellemled mellem Østerdalen og Solør paa den ene side og Hedemarken paa den anden, og dels ved de sammenstødende veie og dels —ved sit gamle, bekjendte Grundsetmarked har betydning som et k1—ydsningscentrum, viser sig anthropologisk og folkepskykologisk mest bunden til Østerdalen. Det er et stærkt langskallet distrikt med adskillige mesoce- phaler (3l.6 pct.), medens kortskallerne er sunket til 2O.9 pct. Haarfar-ven er overveiende mørkblond. Som nærmest tilhørende Østerdalen er der stigning i fysisk henseende, idet de spædbyggede er sunket til 4.5 pct., medens middelslaget og de firskaarne og slanke omtrent holder hinanden stangen, dog med overvægt af disse sidste.v Middelhøidm var l69.7 og er nu steget til 17O.1. Militær-
